Denne tirsdag skulle vise sig at byde på elvere, huletrolde, Enronagtige bagmænd og meget mere.
Men det hele startede med at det efter lidt palaveren frem og tilbage lykkedes det mig at snige Cave Troll på bordet. I spillet skal man udforske en hule og den spiller der har mest guld når spillet er overstået vinder. Det lyder jo næsten rollespilsagtigt, men skindet bedrager. Dybest set er det et “area control”-spil, hvor man forsøger at opnå kontrol med områder (rum) med forskellig pointværdi (guld).
Hver spiller får forskellige brikker som repræsenterer eventyrere og monstre plus 3 specialbrikker.
De fleste brikker er en “gemen” eventyrer uden specielle evner, der bare tæller som en 1-brik, når man ser hvem der kontrollerer rummet. Kontrol opnås af den med flest eventyrer i et rum, med undtagelse af barbarbrikken.
Derudover har hver spiller en brik af typen:
Barbar: Tæller dobbelt når man ser hvem der kontrollerer et rum.
Tyv: Kan “hoppe” direkte til et vilkårligt rum.
Dværg: Dobler værdien af et rum.
Ridder: Kan slå orker ihjel, og forhindrer andres spillers brikker i at komme ind i rummet den opholder sig i.
Genfærd: Skubber en andens eventyrer ud af et rum (dog ikke barbarer eller riddere)
Ork: Kan slå eventyre ihjel, dog ikke riddere.
Huletrold: Smider alle eventyrere ud af et rum, samt forhindre at man kan træde ind i det pågældende rum resten af spillet.
Skattekiste: Giver 4 ekstra guld til den spiller der kontrollerer rummet.
Scorebrik: Fremtvinger en scoringsrunde.
Artefakt: Giver spilleren lov til at trække et artefakt, som giver specielle evner i spillet.
Selv spillet er meget simpelt. Hver spiller starter med at blande deres brikker, og har så fire aktioner pr. runde.
En aktion kan være:
1) Træk en brik. Hvis det er en monsterbrik eller en eventyrer skal de placeres på henholdsvis skakten eller en af de 4 trapper. Trækker man artefaktbrikken får man et artefakt. Trækker man scoringsbrikken tildeles der point i forhold til de rum som spillerne kontrollerer. Har man været så heldig at trække skattekisten, skal den placeres i et rum og kan ikke flyttes senere i spillet.
2) Flytte en brik. Eventyrer og monstre kan flytte fra et rum til et tilstødende for et aktionspoint. Dog må der max være 5 eventyrere/monstre i et rum. Derudover må man som sagt ikke gå ind i et rum der okkuperes af en huletrold eller en ridder.
3) Spille artefaktbrikken. Den kan give forskellige specielle evner såsom at tage kontrol med et rum eller flytte rundt på modstandernes brikker.
4) Benytte sig af monstrenes evner, såsom at dræbe de andre spilleres eventyrere med den onde ork eller skubbe de øvrige spillere ud med hjælp af genfærdet.
Spillet er meget simpelt og hurtigt. Desværre er spillet lidt for kaotisk til min smag. Det er svært at planlægge og trækker man ikke de rigtige brikker er man ilde stedt. Man kunne muligvis “forbedre” spillet ved at give mere kontrol med hvilken type brikker man trak. Måske ligefrem have et par brikker på “hånden” eller give andre mulighed for selv at vælge. Spillet er røget direkte på min bytteliste, og tror ikke jeg gider ikke spille det igen uden en eller anden form for variant. De øvrige spillere var om muligt endnu mere kritiske end jeg, men det hjælper jo altid lidt på velviljen at vinde.
Jorid og Anders von Deden var dukket op, mens vi spillede Cave Troll. Som sædvanligt da vi forsøgte at fordele os på spil, blev der joket med muligheden for at spille Power Grid. Uheldigvis hoppede Jorid i med begge ben og havnede på et bord sammen med Anders og Kenneth, der frydede sig over endeligt at fundet et uskyldigt offer at udsætte for el-handlens genvordigheder.
Det efterlod os øvrige tre med muligheden for at finde noget sjovt at spille. Vi valgte ret hurtigt at kaste os over Sankt Petersborg igen. Ken og jeg har ellers begge passeret de 20 spil Sankt Petersborg i år, men har kastet os over spillet med stor iver igen efter at udvidelsen er kommet.
Poul havde ikke prøvet udvidelsen før, og var lidt rusten i første spil, så sejren i første spil gik til mig, under store protester fra Kens side om at Poul havde foræret mig sejren. I spil nummer to lod Ken igen Poul at vide at han spillede dumt. Heldigvis for Poul lyttede han ikke til Ken, og endte med at vinde med et enkelt point over mig. Ken insisterede på et tredje spil, men måtte igen bide i det sure æble og erkender at han ikke mestrer de finere nuancer i Sankt Petersborg, da jeg en komfortabel sejr hjem.
Ken insisterede nu på noget let og med stort heldelement, så han havde mulighed for at vinde. Valget faldt på Ivanhoe, og da Poul og jeg havde aftalt inden at lade Ken vinde, kunne han intetanende og lettere forvirret række armene sejrrigt i vejret.
Derefter gik alle til sit, undtagen Jorid og Kenneth, der meget atypisk havde kastet sig over CCG i form af Lord of the Rings Trading Card Game.