Om KBK

Hvem må komme?

Københavns Brætspilsklub (KBK) er for alle, der har interesse for at spille strategispil. Hvis du har lyst til at se, hvordan det er at spille med os andre, kan du bare dukke op til en af vores spilleaftener. Du skal ikke betale noget for at være med de første par gange eller tre, men derefter kan du melde dig ind.

Hvornår mødes vi?

KBK afholder spilleaften hver tirsdag kl. 18:00. Dertil kommer af og til andre arrangementer. Alle medlemmer af klubben har mulighed for at få en nøgle til lokalet, så det står en frit for at komme på andre tidspunkter.

Hvor holder KBK til?

KBK ligger på Jagtvej 59B på Nørrebro. Du kommer ind i gården ved at trykke på dørtelefonen, hvor der står “Brætspilsklubben”. Derefter går du ind i gården og over i højre hjørne og ned ad trappen.

Pris

Det koster 100,- om måneden at være medlem af KBK.

Service

I klubben er der mulighed for at købe øl og sodavand (33 cl.) for en 10’er. Du er selvfølgelig velkommen til selv at tage dine egne drikkevarer og evt. mad med.

Du er velkommen til at sende en mail til vores formand, hvis du har nogen spørgsmål.