Denne spilleaften i KBK var godt besøgt af medlemmer og potentielle nye medlemmer, så der skulle deles op i tre grupper før regnskabet kunne gå op.
Denne Tirsdag havde jeg medbragt ”Age of Discovery” af Alfred Viktor Schulz og fik hurtigt samlet 3 andre, som havde lyst til at prøve det.
Således kunne Rasmus, Teis, Philip og jeg gå i gang med reglerne og få en hurtig start.

Det er et spil for 2-4 spillere, der handler om, at investere i opdagelsesekspeditioner samtidigt med, at der skal holdes styr på økonomien ved at skaffe penge på handelskontrakter.
Temaet er forholdsvis påklistret men på grund af detaljerne ved illustrationerne, der afbillede de forskellige opdagelsesrejsendes ruter, de forskellige skibe og mønterne, virkede spillet meget håndgribeligt.
Der er tolv ekspeditioner, som lægges ud på bordet, som er dem man skal støtte ved, at stille skibe til rådighed.
Et andet sted på bordet lægges de skibe op, som man kan købe og ved siden af dem, lægges nogle handelskontrakter, som ligeledes kan købes og sende sine skibe ud på for at tjene penge.
Hver runde har man to aktioner ud af fire mulige.
1: Tag 2 mønter
2: Købe en handels kontrakt
3: Købe skibe
4: Sende skibe af sted på opdagelses ekspeditioner eller handelrejser.

Aktion nummer 4 er måden man får penge eller victory points på.
Ved opdagelsesekspeditionen stiller man sine skibe til rådighed, hvorved de ikke er tilgængelige resten af spillet.
Derimod kan man bruge sine skibe igen og igen ved at sende dem på handelsrejse.
Man bestemmer selv varigheden af rejsen men jo længere tid, den er af sted, jo mere guld giver den.
Derved handler hele spillet om, at opbygge en økonomi hurtigt, så man kan købe flere skibe, som kan bruges til opdagelsesekspeditioner.

Efter reglerne var forklaret fik vi en ret famlende start men fandt hurtigt rytmen og forståelsen af mekanikkerne.
Vi kæmpede alle i starten for hvert eneste guldstykke men snart begyndte vi langsomt, at ane et mønster og det var klart hvem der førte.
Philips formue voksede støt, og da vi nærmede os slutspillet var det klart, at vi ikke kunne rør ham.
Stor blev bestyrtelsen da også, da vi opdagede, at Philip købte skibe til en stærkt nedsat pris pga.han havde misforstået nogle regler (sagde han!).
Vi blev enige om, at starte forfra og denne gang kørte det meget lettere efter det første ”prøve” spil.
Rasmus gik (desværre) hen og vandt spillet.

Jeg kunne lide spillet men det er helt klart, at det vil vinde mere med flere spil.
I starten kæmpede vi for hver vores økonomi men med lidt øvelse er jeg sikker på, at spillet vokser og, at der bliver overskud til nogle små svinestreger mod hinanden.
Efter 1 ¾ spil var det blevet lidt for sent for mig, til at starte et nyt og jeg vendte derfor næsen hjemad.

Jeg havde medbragt det nye Age of Empires III af Glenn Drover i håb om jeg kunne finde et par spillere, som ville prøve kræfter med det.
Det var i forvejen blevet rigtigt godt modtaget på Boardgamegeek, hvor man kunne høre sætninger som: ”Det nye Puerto Rico, en klar første plads og bedste 2007 spil.”

Jeg var spændt på, at se om der var noget snak om al den hype og havde af samme grund ikke sat mine forventninger for højt, for ikke at blive skuffet.
Vi fik hurtigt samlet til et 4-personer spil (man kan spille op til 5 (6 hvis man har købt af Eagle Games)), som bestod af Peter, Søren, Rasmus og undertegnet.
Vi gennem gik reglerne, som falder hurtigt på plads når man kan overskue spillet, og var i gang efter 20 minutter.

Spillet handler om koloniseringen af Amerika, hvor de ledende opdagelse magter (Holland, England, Frankrig, Portugal og Spanien), kæmper om først, at være de dominerende når det drejer sig om besættelse og handel.
Spillets mekanik kan minde lidt om Pillars of the Earth og Caylus, på den måde, at hver spiller placere deres mænd i forskellige event bokse og når alle er placeret, eksekveres de i en fastlagt rækkefølge.
Dette resulterer i et multiscorings system, hvor det er muligt hive point hjem på flere forskellige måder eller kombinere dem.
Nedenstående er en kort gennemgang af hver eventboks for at give en fornemmelse af spillets stil.
Det er disse felter, hver spiller på tur placere en mand i og derved konkurrerer om, at opnå den mest favorable plads når feltet eksekveres.

Initiative:
Den rækkefølge, som spillernes kolonister placeres i, giver tur rækkefølgen i næste runde. Fordelen ved at være først til at placere giver sig selv men yderligere giver det penge i nuværende tur.
Jo længere man venter med ens tur jo flere penge får man ud af det.

Colonist Dock:
De mænd, som placeres i dette felt må på tur ankomme til et nyt opdaget land i den nye verden. Ud over, at der er begrænset plads på skibet, så er rækkefølgen også yderst vigtig. Den person, som først har 3 mænd i landet får en handelsvare og muligheden for victory point.

Trade goods:
I dette felt må man i rækkefølge vælge en af de tilbudte handelsvarer. Kombinationer af handelsvarer giver penge.
Her genser vi Indigo i bedste Puerto Rico stil 🙂

Merchant Shipping:
Et af de felter, som man skal passe på, ikke at kvaje sig på. Her er det kun den spiller, som har flest mænd, som får en fordel. Resten af spillernes mænd er brugt forgæves.
Til gengæld modtager vinderen et handelsskib, som fungere, som en ”joker” når man skal lave kombinationer af ens handelsvarer.

Capital buildings:
Spillere som har placeret en mand her må på skift købe en bygning, som giver en øjeblikkelig eller længere varende fordel.

Discovery:
(Her ryger den politiske korrekthed, dog kamufleret i en noget forenklet mekanisme)
Dette er den eneste boks, som man selv bestemmer, hvornår skal afvikles.
De mænd man placere her kan (når man har nået et passende antal) prøve at opdage en ny region i det nye land.
Har man flere mænd med sig end der er indfødte, overtager man landet og plyndre deres skatte.

Specialists:
Ud over, at der er basisenheden af mænd (kolonister) kan man også genererer specialenheder, som giver visse fordele.
Ved at placere ens mænd bliver de lavet om til specialenheder, til brug i næste runde.
Specialenhederne er:
-Missionary: Konvertere en indfødt til en alm. Kolonist.
-Merchant: Giver penge når han ankommer til det nye land.
-Soldier: Kan fører krig mod de andre spillere (mere herom om lidt)
-Captain: Tæller som to enheder når man afvikler Merchant Shipping og Discovery.

Warfare:
Denne boks giver mulighed for, at fører krig mod en anden spiller i det nye land. Således kan man ændre på antallet af kolonister i en region og opnå domination, som igen giver victory point under scoringen.

Spillet kører i 8 runder, hvor der er scoring 2 gange undervejs og en tredje efter 8. runde.
Der er mange måder, at på point på, hvilket godt kan virke lidt famlende i de første par runder men derefter var det klart, hvad der skulle gøres…Slå på Rasmus!
Rasmus vandt spillet, efterfulgt af Søren, og Peter & jeg på en delt sidsteplads.

Jeg var meget tilfreds over spillet og det skal helt sikkert prøves igen.
Alle spillere er hele tiden involveret i spillet, hvilket giver et pænt flow og der er mange beslutninger at tage hver runde, så både strategi og taktik er nødvendigt.
Jeg fornemmede at alle syntes, at det var et godt spil, som de havde lyst til at prøve igen, hvilket jo altid er et godt tegn.
Jeg skal dog lige advarer mod begrebet ”analysis paralysis” som måske godt kan komme til, at forkomme (Rasmus!!!)

Da jeg ankom i KBK klokken 18 var Rasmus og Jorid netop startet på et spil Blokus Duo, hvilket hurtigt var overstået med Rasmus som vinder.
Derefter kastede vi os over Saga, som er et kortspil fra Kosmos, der ved første øjekast minder om Lost Cities.

Saga var en positiv overraskelse for mig og virkede som et rigtigt godt mens-vi-venter-på-de-andre kortspil.
Jeg stod til at vinde spillet men blev kort forstyrret da min søn ringede og beklagede sin nød over en manglende robot.
Da jeg lagde på, var spillet slut og jeg sad med en masse negative point??? Jorid Vandt.
Jeg har endnu ikke helt forstået, hvad der skete men tror jeg var offer for et komplot.
Imens var der dukket flere medlemmer op og vi delte os op i to grupper.

Rasmus, Jorid og Kasper kastede sig over Goa, et klassik auktionsspil og noget af en brainburner.

Jeg havde medbragt Fire and Axe, som er en ny og forkromet udgave af Vikinge Fury fra 2004 og fik hurtigt kapret David, Philip og meget overraskende Ken (trods han afsky for terninger).
I spillet skal man som viking skaffe sig mønter (point) ved at plyndre og handle i hele Europa.
Hver tur består af syv dage, som kan bruges til at læse sit skib med vare eller vikinger eller sejle et felt pr. dag på kortet.
Undervejs kan man handle med sine medbragte vare i byerne, plyndre dem eller overtage byen.
Alt sammen giver point og bringer en’ tættere på speciel missioner, som giver gode point i slutningen af spillet.
Undervejs er der rig mulighed for, at slå på hinanden ved, at gøre brug af Rune kort, som er kort der kan bruges til, at give en’ selv en bonus eller ramme de andre.
Når ens skib er tømt for mænd og varer kommer man tilbage til overvintringsfeltet, hvor man på ny kan begynde at læse sit skib for et nyt togt.

Spillet kan virke meget domineret af held på grund af terning slag ved plyndringer og besættelser men det er ikke den afgørende faktor, som betyder om man vinder eller taber. Tværtimod gælder det om, at have lagt en god strategi i starten af spillet, hvis man vil opnå de høje point.
Dette er tydeligt ved spillets start, hvor alle mulighederne kan virke meget uoverskuelige.
Her er det tydeligt, at det er en fordel, at have prøvet det før (som David og jeg havde).
Undertegnet vandt spillet med kun 5 point foran David.

Dette spil var meget mere aggressivt end første gang jeg prøvede Fire and Axe (både mod hinanden men også kampen efter de gode point) men tog til gengæld lidt længere tid.
Jeg syntes, at det er et uden mærket spil, som i hvert fald godt kan spilles et par gange igen og alle omkring bordet delte vistnok den mening.

Efter spillet tog David og jeg hjem og Rasmus, Jorid, Ken og Philip sluttede af med et spil 6 Nimmt!, som blev vundet af Rasmus.

Søndag….til og med Påskedag! Mens resten af Danmark tilbringer søndagen i kirken badet i guds lys, sniger fire personer sig ned i KBK’s mørke kølige kælder for at spille!!!

Jeg havde lavet en aftale med Rasmus og to af mine venner (Mikkel og David) om, at prøve et spil Antiquity.
Spillet er fra Splotter og består af en tre-fire millioner papdele og derfor ikke for personer med ti tommelfingre (Rasmus klarede sig nogenlunde trods sit handicap).
Det tager en tre timer og er et typisk ”city-building” spil, som spilles i faser, hvor man sender sine arbejdere ud i landskabet for at høste ressourcer. Ressourcer som senere kan bruges til at bygge bygninger med (havne, hospitaler, universiteter osv), som alle har en bestemt funktion i spillet.
Det der gør spillet unik er de to mekanismer: Famine og pollution.
Famine slår ens befolkning ihjel og fylder byerne med gravsten, hvis man ikke har mad nok. Gravstene optager plads i byerne, hvor nyttige bygninger kunne stå.
Pollution. Udpint jord og forurenet søer er resultatet af den voldsomme udnyttelse af jordens ressourcer (lyder bekendt), derfor bliver områderne omkring ens byer bare og golde jo længere man kommer ind i spillet.
Det er to mekanismer, som ligger et voldsomt pres på spillerne fra tur et (eller man kan gøre, som undertegnet…lade befolkningen dø som fluer i fremskridtets navn).
Et spil, hvor ens strategi hele tiden må vente lidt, på grund af nyopstået problemer.

Efter reglerne var forklaret gik spillet i gang og det blev hurtigt klart, at det er et spil, hvor man opnår mest ved selv, at læse reglerne, da spillet kan virke meget overvældende første gang (Nogen mente at det var undertegnet, som ikke forklarede godt nok, hvilket jeg blankt kan afvise.)
Efter 3 timer kunne David informere os om, at han var 3 runder fra, at have opfyldt sine vinder betingelser, hvilket vi ikke kunne forhindre og måtte erkende David, som vinder af Antiquity denne aften.

Derefter hev Rasmus sit nye Portobello Market frem og satte os hurtigt ind i reglerne.
Jeg kunne hurtigt erkende, at det ikke var et spil, som jeg var pjattet med, men det var tydeligt et godt spil med nogle enkle fornemme mekanismer, som fungerede rigtigt godt.
Design og komponenter var ligeledes pæne, så der er ingen tvivl om, at det vil klarer sig godt på BGG hitlisten.
Rasmus gav os baghjul og vandt overlegent.
Så var det tid til at slutte med et hurtigt For Sale, som Rasmus vandt (med et point over mig. Tror stadig han snød) og klokken et lukkede og slukkede vi.

Mens vi ventede på flere brætspillere introducerede Rasmus mig for Blokus, som mest af alt lignede brætspil versionen af Tetris.Rasmus forklarede hurtigt de simple regler og satte spillet i gang.Efter at have forsøgt at snyde et par gange måtte han dog til sidst indse, at han havde tabt til en newbie, hvorpå vi straks, tog fat på andet spil.Her fik han dog hurtigt hevet en overbevisende sejr hjem, der til sidst, mest af alt mindede om en irettesættelse.

I mellemtiden var alle spillere dukket op. Denne tirsdag bød på et yderst usselt fremmøde med kun fem brætspillere.Ken, Kenneth , Poul, Rasmus og Jeg.Herefter den gentagende diskussion om, hvad vi skulle spille, der til sidst endte med Pizarro & Co.

Et fint spil jeg ikke havde prøvet før, der endte med en sejr til Poul.Så kom turen til et godt gammeldags Puerto Rico, hvor vi gentagende gange måtte lægge øre til Kens brægen om, hvor dårligt vi spillede og hvordan det hele lugtede af en konspirationsteori imod ham, for ikke at lade ham vinde (Måske havde han ret, men så var det også fordi han havde underholdt os med højlydte Kuk-Kuk’er, hver gang Capt. Cook blev udbudt i Pizarro & Co).

Mit sidste spil den aften blev Set…15 minutters autisme spil … Omtrent lige så underholdende som byldepest og hæmorider.Rasmus vandt spillet og det kan man muligvis udlede en masse af, men efter spillet var jeg for deprimeret og måtte tage hjem.Rasmus og Kent sluttede af med to gange Sankt Petersborg, hvor de hev en sejr hjem hver.

Da jeg ankom, havde Rasmus allerede taget Quo Vadis? frem og sat op til et hurtigt spil, mens vi ventede på flere spillere.
Rasmus satte hurtigt Teis, Jorid, Ken og jeg ind i reglerne, hvor det gælder om at lave aftaler om støtte før man kan rykke, hvilket var en ny kærkommen spillemekanisme frem for at bydeJ
I spillet rykker man sine brikker (Senatorer) på skift fra rum til rum, hvor hver rum har et antal stole. Målet er at komme i senatet (det sidste rum) med højest antal point. Man kan kun rykke videre til næste rum, hvis man har flertal af stole eller bliver støttet af andre spillere i samme rum. For at få støtte kan man love point væk, love genstøtte eller hvad man ellers kan finde på.
Da senatet var fyldt op talte vi point sammen.
Da jeg vandt måtte jeg igennem den sædvanlige jammerdal fra Rasmus om, at spillet var heldbaseret, Ken forærede mig sejren og diverse andre klynkerier men man vænner sig til det.

Derefter gik Jesper; Teis, Anders, Rasmus og Poul i gang med Struggle of Empires og Ken og Jorid kastede sig over Battle Line. Jeg ventede på Jens der havde lovet at medbringe Commands & Colors: Ancients, som jeg netop selv har købt. En længere seance med 642 klistermærker der skulle på træklodserne havde fået mig forhindret i at læse reglerne men Jens havde spillet det før og gik hurtigt i gang med forklare.
Reglerne er meget lige til og logiske, hvilket gør at man hurtig kan komme i gang med spillet støttet af et overskueligt player aid.
Til det første spil valgte vi et scenario der hedder: “The battle of Akragas – 406 BC”, hvor jeg spillede Kartago.
Hærene stilles op som angivet af scenarioet og derefter trækker man et antal commando kort. Disse kort er dem man rykker sine units med, og trækker et nyt, hver gang man har afgivet en ordre.
Brættet er delt op i 3 afsnit (højre, midte og venstre) og ved hjælp af kommando kort rykker man bestemte enheder i højre, midte eller venstre side alt afhængigt hvad kortene siger.
Kampene bliver klaret med specielle terninger der viser om man rammer modstanderen og om de flygter.
Spillet er som sagt super enkelt og der er ingen tvivl om at det er et “Beer & Pretzel” spil…men et rigtigt godt et!
Spillet har utroligt atmosfære og med det rette musik (f.eks Gladiator soundtrack) lever man sig hurtigt ind i slaget, hvor man levende kan forstille sig, hvordan manglende commando kort afspejler ordre der ikke når ud til enhederne (indlevelse i spillet, hører måske sammen med antallet af ølliader der er gledet nedJ)
De første spil jeg spillede var præget af lidt tilfældig fremrykken men i de næste par spil skal der helt sikkert lægges en strategi ud fra de kort man sidder med på hånden så man kan lave et sammenhængende angreb.
Jeg var vældig tilfreds med spillet (til trods for to nederlag) og skal helt sikkert spille det igen. Det er et af de spil, hvor man kan ikke lade være med at tænke, hvad man gjorde galt og gå og lægge en lille strategi til næste gang.

 

Efter at have ”Parthenon: Rise of the Aegean” liggende på hylden i lang tid kom spillet endeligt med i KBK, hvor Jens, Poul og Søren var med på at prøve det af.
Spillet har fået meget blandet modtagelse på BGG og der tegner sig et billede af, at enten elsker eller hader det. Derfor var jeg spændt på at høre hvad de andre ville syndes om det og ikke mindst, om det skulle ryge ind under fejlkøb for mit eget vedkomne.

Spillet forgår i det græske øhav, hvor hver spiller administrere en ø, der producere visse vare, der er forskellige fra ø til ø.Målet med spillet er at bygge 12 bygninger, eller så mange som muligt efter 3 år, for sine ressourcer. Mange af bygningerne kræver ressourcer man ikke har eller sjældne ressourcer fra fremmede lande.Derfor er man nødt til at bytte indbyrdes med de andre ø’er eller laste sit skib med vare og sejle til andre byer/lande og handle.Undervejs trækker man kort, der beskriver hvordan rejsen forløber. Jo længere væk man rejser (delt op mellem nabo og fremmede lande) jo større er chancen for at man bliver udsat for pirater, storme og andre fare, og derved mister sin last. Til gengæld er handlen mere favorable i fremmede lande og derved er fortjenesten også større.Bygningerne man bygger undersvejs giver mulighed for at beskytte sig mod de hændelser man udsættes for eller andre fordelagtige mekanismer i form af livsanskuelser, markeder og hære.Der er en vis ”random” faktor i spillet da man trækker kort gennem hele spillet vedr. rejser og globale ændringer men det kommer ikke rigtigt til at virke balance ødelæggende og til trods for at man mister sine handler en gang imellem, er der ikke nogen der bliver sejlet agterud fra start.Spillet løber over tre år, hvor hvert år er delt op i 4 sæsoner. Hver sæson består af en række faser, som alle spillere tager del i samtidigt, hvorved der ikke opstår døde perioder, hvor man venter på at det bliver ens tur igen. Det varede godt og vel 3 timer, hvor man konstant måtte tage stilling til ens handler mod risikoen og nøje planlægge handlerne så man kunne få mest ud af det.Spillet sluttede inden tidsgræsen udløb da jeg byggede min tolvte bygning og derved vandt.Jeg var meget tilfreds med spillet og skal helt sikkert spille det igen.Jeg tror det har en høj ”replay” faktor selvom det ikke er et spil jeg vil tage frem hver weekend pga den lange spille tid, som nok ville kunne bringes ned på 2 timer når man er lidt mere rutineret.

For de komplette regler og andre anmeldelser:http://www.boardgamegeek.com/game/18243

På opfordringer sneg “Descent: journeys in the dark“, sig ned i KBK for et hurtigt prøvespil.
Og lad det være sagt med det samme… Descent er ikke et dybt spil. Descent er ikke et tysk brætspil og ej heller ikke særlig abstrakt.
Descent egner sig bedst til at blive spillet med nogle venner, en stribe øl og en række splattende lyde eller vilde fagter når sværdene svinges. Kort sagt et “Beer and pretzel” spil.

Spillet spilles af 1-4 spillere som spiller mod “Over Lorden” (OL), der styrer monstre og selve gangsystemet.
I dette tilfælde var det Jens, som tog rollen som en hudløs kriger med hang til lidt magi, Anders den ikke så kløgtige ork med økse og Teis den halvfimset elver med en forkærlighed til at “misse” sine angreb. Undertegnet var OL.

Ud fra nogle tur-regler rykker spillerne gennem gangsystemet sammen, alt imens de trækker et blodigt spor af slagne monstre efter sig.
Undervejs samler de penge, som de køber bedre udstyr for i byen, samler magisk ting og vinder “Conquest” point.
“Conquest” point er de point som afgør om spillet vindes af spillere eller OL. Klarer spillerne sig igennem opgaven de får stillet, uden at miste alle point, vinder spillerne, men mister de dem vinder OL.
I takt med at spillerne aktivere portaler (der kan teleportere dem tilbage til byen), åbner kister og dræber monstre modtager de flere “Conquest” points.
Modsat mister de point, hver gang de bliver slået ihjel (De “respawner” i byen) eller OL arbejder sig gennem bunken af “Over Lord kort.”
“Over Lord kort” er en bunke kort som OL besidder, der er med til at “personlig gøre” gangsystemet. Med disse kort aktiveres fælder, placeres ekstra monstre og ændres “gameplayet” til OL’s fordel.
Kortene aktiveres af “Threat tokens” som OL modtager hver tur eller undervejs når han “discarder” ubrugelige “Over Lord kort”.
Dette er med til at gøre spillet mere brætspilsagtigt og gør at man kan spille de vedlagte 10 missioner, flere gange da ikke 2 spil er ens.

Spillet er blevet kritiseret for at være lidt for nemt for spillerne når man er 3 eller 4 spillere, så derfor havde jeg et par husregler med. Men trods mine nederdrægtigheder strøg Jens, Anders og Teis igennem opgaven i en regn af økser, fireballs og blodudgydelser og vandt spillet med stoltheden i behold.
Spillet vil helt klart være bedst, hvis spillerne skal slide i det og tilrettelægge deres ture, for at holde sig i live. Så et par små justeringer og o­ndere monstre skal der tilJ

Jeg er tilfreds med spillet selvom det ikke er det spil, der vil komme oftest frem og slet ikke i KBK (medmindre på opfordringJ) men som sagt er det et glimrende ukompliceret spil som sagtens kan konverteres til øl-spil.

Om det var inspirationen fra vores tusinde af plastik figurer og små spildimser eller Jorids regel forklaring på norsk af mammutspillet vides ikke, men det andet hold, der hidtil havde holdt sig på måtten med tyskespil havde nu fundet “StarWars – Epic Duels” frem og sad samstemmigt og nynnede “Darth Vaders indmarch” i takt med at de slog på hinandens figurer (og de kaldte os semi-rollespillere).

Klokken 17:30 indfandt jeg mig i KBK, hvor Rasmus, Ken og Søren allerede var i fuld gang med cola og fastfood indtagelse.
Snart fandt vi ud af at vi skulle spille et hurtigt Alhambra.
Reglerne blev forklaret for undertegnet og en nyankommen norsk jente ved navn Jorid der havde lyst til at se hvem vi var.
Netop som Rasmus blev færdig med at forklare reglerne, dukkede Daniel op og var frisk på at spille med. Han skulle bare lige have forklaret reglerne…Der opstod herefter en fælles enighed om, at han ville få dem undervejs!
Jeg vandt spillet, hvorpå Ken og Rasmus lige måtte forsikre alle om, at dette spil drejede sig om held og ikke kunnen.

Fremmødet i KBK var nu efterhånden oppe på en halv snes stykker og efter et lettere slagsmål om hvad der skulle spilles endte valget på:

Cities and Knights of Catan, The

Deltagere: Daniel Jacobsen (vinder), Teis Jacobsen, Jesper Møller Pedersen og Søren Busch-Knudsen

Og

Tower of Babel

Deltagere: Kasper Borup, Rasmus Hviid, Ken Andersen, Tobias Næsborg og Jorid Birkelund Sørli

Rasmus forklarede regler og spillet var i gang (Med et “ikke-forstået-reglerne”- træk, som gav alle andre end mig point.)
Kasper synes nu, at han ville byde vores nye gæst Jorid velkommen og forsøgte sig med en norsk sætning. Han blev imidlertid skarpt sat på plads med et “Det er svensk.” fra Jorid.
Han fik dog oprejsning lidt efter da han vandt første spil.
Spillet forsatte, og Ken følte nu, at det var hans tur til at prøve sig med norsk.
Ken lyste af stolthed da det blev bekræftet, at det faktisk var norsk og jublen (Kens) ville ingen ende tage, da han derefter vandt det i gang værende spil. I en rus af euforiserende sejrsglæde måtte Ken slutte af med endnu en norsk sætning, men måtte denne gang nøjes med et latterbrøl fra resten af bordet da det var klingende svensk.

Herefter sluttede vi af med et spil “China” (dog uden Kasper), der blev vundet af Jorid og med os andre på en delt 2. plads.
Jorid og jeg takkede af (Settlerne var endnu ikke færdige) og et par hurtige “For Sale” sluttede aftenen af for de resterende.