Mens vi ventede på flere brætspillere introducerede Rasmus mig for Blokus, som mest af alt lignede brætspil versionen af Tetris.Rasmus forklarede hurtigt de simple regler og satte spillet i gang.Efter at have forsøgt at snyde et par gange måtte han dog til sidst indse, at han havde tabt til en newbie, hvorpå vi straks, tog fat på andet spil.Her fik han dog hurtigt hevet en overbevisende sejr hjem, der til sidst, mest af alt mindede om en irettesættelse.
I mellemtiden var alle spillere dukket op. Denne tirsdag bød på et yderst usselt fremmøde med kun fem brætspillere.Ken, Kenneth , Poul, Rasmus og Jeg.Herefter den gentagende diskussion om, hvad vi skulle spille, der til sidst endte med Pizarro & Co.
Et fint spil jeg ikke havde prøvet før, der endte med en sejr til Poul.Så kom turen til et godt gammeldags Puerto Rico, hvor vi gentagende gange måtte lægge øre til Kens brægen om, hvor dårligt vi spillede og hvordan det hele lugtede af en konspirationsteori imod ham, for ikke at lade ham vinde (Måske havde han ret, men så var det også fordi han havde underholdt os med højlydte Kuk-Kuk’er, hver gang Capt. Cook blev udbudt i Pizarro & Co).
Mit sidste spil den aften blev Set…15 minutters autisme spil … Omtrent lige så underholdende som byldepest og hæmorider.Rasmus vandt spillet og det kan man muligvis udlede en masse af, men efter spillet var jeg for deprimeret og måtte tage hjem.Rasmus og Kent sluttede af med to gange Sankt Petersborg, hvor de hev en sejr hjem hver.
2 tanker om "På selvmordetsrand med Set"
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Det er rart at se Set blive så godt modtaget i KBK. Måske en kandidat til årets spil 2006?
Du er da fuldstændig fanatisk med det “spil”… Jeg, på den anden side, er glad for at se at det ikke bare er mig der rangerer Set et sted mellem fugleinfluenza og ebola. “15 minutters autisme” er mere præcist end jeg nogensinde kunne have formuleret det.