Tirsdag d. 14/12 ramte julestemningen også KBK. Der skulle nemlig spilles pakkespil og for yderligere at jule, havde Søren endda medbragt dejlig færdig-gløgg på karton, som vi så opvarmede i kaffemaskinen og drak lunkent. Halvvarm dansk frugtvin med gløggsmag – så bliver det ikke meget bedre!
Seks personer havde valgt at deltage i pakkespillet; Rasmus, Claus, Anders, Søren, Sune og mig. De medbragte pakker var kunstfærdigt indpakket (hvor “kunstfærdigt” her kan betyde alt fra “pakket ind i bamsegavepapir med guldbånd om” til “lagt i en plastikpose”!). Vi havde en snak om, hvilket spil vi faktisk skulle spille for at finde en pakke-førstevælger, og her blev Royal Turf valgt. Der skulle heller ikke gå for meget tid med det, så vi valgte kun at afvikle ét løb, istedet for de tre løb, et spil normalt består af.

Og starten gik! Og Caramello kom bedst fra start med et gigantisk hop fremad! Og Caramello øgede sit forspring og blev løbets pacemaker! Og Caramello kom først ind på opløbsstrækningen! Men så kom de andre heste stærkt! Og de indhentede næsten Caramello! Men Caramello vandt alligevel, et hestehoved foran nummer 2!

Og Jens havde lagt sin 2'er på Caramello, og havde desuden en 1'er på hest nummer 3. Så Jens vandt.

Jeg måtte med andre ord vælge først, og det var ikke nogen nem beslutning, skulle jeg hilse og sige! Dels havde Anders jo medbragt en gave, hvis form mistænkeligt lignede en flad Kosmos æske. Jeg tænkte “LOTR udvidelse” eller “Settlers udvidelse”, men kunne ikke huske hvad man ellers kunne få i det format. Sunes pakke (det var den i plastikposen) havde umiskendelig størrelse som et gammelt Avalon Hill-spil, og det kunne jo også være spændende!

Og det var de to, jeg besluttede mig for at vælge imellem. Den kyniske side af mig – ikke helt i aftenens juleånd, ved jeg godt – endte med at vælge Sunes AH-spil, da spillene fra det gamle Avalon Hill jo pr. definition er gamle og mange derfor er svære at få fat på. Det kunne jo være et AH-spil jeg gerne ville have?!

Det var det dog ikke. 🙂

Som et ivrigt barn (hvilket Tine også nogle gange kalder mig) at have flået plastikposen af, blev jeg præsenteret med et eksemplar af Blackbeard. Godt nok ikke et spil jeg allerede havde, men det var kun fordi jeg havde solgt mit gamle eksemplar for næsten ingenting for et par år siden. 🙂

Min eneste trøst var, at de andre gaver (helt i pakkespillets ånd) heller ikke var noget at komme efter: Claus vandt et eksemplar af Knizia's Maginor som godt nok ikke har det bedste ry blandt hans spil, men hvor Greg Schloesser på Boardgamegeek godt nok skriver “I found the game surprisingly entertaining and challenging”. Så måske er der noget at komme efter!

Rasmus vandt min medbragte gave, det aldeles frygtelige Magdar, som er endnu en fuser fra Fantasy Flight Games' serie af spil i små æsker. Sune kom hjem med Ohne Furcht und Adel, et spil som Claus havde medbragt i klar uoverensstemmelse med “ingen Faidutti-spil” reglen. 🙂 Sune ville dog ikke påkalde sig reglen, da han hævdede at han syntes spillet er ret godt.

Søren fik den flade Kosmos-æske, som viste sig at være et eksemplar af Cape Horn, et mærkeligt udseende vektor-movement spil, hvor det (ikke overraskende) gælder om at sejle rundt om Kap Horn. Hurtigst. Eller uden at synke. Eller noget i den stil.

Endelig fik Anders det spil Rasmus havde medbragt, fantasy-krigsspillet Tears of the Dragon fra Avalanche Press. Lille spil, flotte brikker, mega-grimt spillebræt. Efter sigende lidt sjusket udviklet fra Avalanche's side, da spillet kræver noget vitalt errata for overhovedet at være spilbart. Men vist nok et spil, som alligevel har sine tilhængere.

Så efter dette eksempel på juleånd, var det videre til aftenens andre, rigtige spil…