Som noget nyt vil vi her i julemåneden prøve at afholde et lille pakkespil i klubben. Det kommer til at foregå på spilaftnen tirsdag den 14, omkring ved 19 tiden.
– Hver deltager skal medbringe et indpakket kort/brætspil i prisklassen 100-250.
– Deltagerne aftaler sammen et spil de vil spille for at fordele pakker. Vinderen får lov til først at vælge én pakke, der efter personen på anden pladsen osv. Alle går altså hjem med et spil.
Note om pakkerne:
Det spil man tager med skal være noget som man kunne forestille sig spillet i KBK, altså ikke noget med at tage et gammelt Matador eller Venner for Livet med. Med andre ord skal det være spil, der ikke har den store værdi for en selv, men som trods alt potentielt kan være af værdi for andre.
Skal vi have nomineringer på bordet allerede nu, vedr. hvilket spil der skal spilles om pakkerne? Jeg kunne forestille mig, at vi vil have svært ved at blive enige 🙂
Jeg vil gerne nominere kamelspillet eller Sankt Petersborg ;o)
Jeg vil gerne nominere et spil som 1) kan spilles af alle der medvirker (forhåbentlig flere end 4) 2) ingen har voldsomt meget større forudsætninger for at vinde end andre (som fx. Petersborg, som jeg uden tøven vetoer).
Jeg kommer i tanke om Elch-fest, hvilket dog er kedeligt.
Man kunne også tage en omgang alle-mod-alle i Epic Duels
Hvad siger Søren og Jens, samt de øvrige som gerne vil medvirke?
Hvis det skal være noget hurtigt er Finstere Flure, Medici eller Ra måske også en mulighed.
Åh gud … ikke Epic Duels hvis det kan undgås.
Efter som det nu er et pakkespil kunne man måske tænke sig at vi fulgte traditionen fra disse og valgte noget hvor der var et stort element af tilfældighed.
-søren
Hvis vi insisterer på tilfældighedsprincippet kunne vi jo bare lade Jørgen deltage i flere spil? ;o)
Jeg vil også gerne være med til pakkespillet og har et fejlkøb, som er helt nyt, aldrig spillet og inden for det aftalte prisniveau. Jeg synes også, at vi skal spille et spil med et stort element af tilfældighed i, når vi spiller om pakkerne og foreslår yatzy, da der kan være et ubegrænset antal deltagere til det.
Jeg er enig i, at spillet bør kunne håndtere alle der er interesserede i at være med, hvorfor et spil der kun kan klare op til 4, nok er for begrænset. Jeg er også (endnu mere) enig i, at det skal være et spil vi alle er lige (u)erfarne i, eller alternativt et som er meget tilfældigt. Endvidere mener jeg, at det bør være et spil der er hurtigt overstået, så vi også kan nå noget andet.
F.eks. yatzy er OK med mig. Har vi ikke andre lette tyske spil, der er hurtige og som kan klare adskillige deltagere?
Rasmus har en hel bog med omkring terninge spil skrevet af Knizia. Måske kunne et fra den bog bruges?