For de relativt få der dukkede op bød aftnen på dykkende mammutter og gamle kendinge.
Men det hele startede med at Ken og jeg var de første dukkede op i klubben. Ken plagede for at spille Sankt Petersborg, da han efter at have slået Jørgen i sidste uge, tror at han kan gå på vandet.
Jeg indvilligede, men er måske begyndt at blive lidt træt af Sankt Petersborg. Det er godt spil, men det bliver spillet meget i KBK. Ken førte i indkomstracet og var foran på de små grønne mænd. Desværre for ham overså han, at jeg kunne få spillet til at stoppe en runde før end han regnede med. Det var måske heller ikke så indlysende at jeg ved at købe en 14’er-bygning og tage en 17’er- og 23’er-bygning på hånden kunne få spillet til at stoppe i samme runde.
Slutresultatet var da også meget klart efter en bygnings- og aristokratfase, hvor tungen skulle holdes lige i munden for begge. Ken købte blå kort som besat, men lidt meget hjalp det, da han var bagud på point og ikke kunne match mit antal aristokrater.
I mellemtiden var Søren dukket op, og Ken insisterede på at spille igen, da han havde luret mig. Søren lagde hårdt ud og fik relativt tidligt de to observatorier og Ken fik de to bodegaer. Jeg fik kun varehuset, men havde store gavn af det da jeg gemte en del aristokrater og aristokratopgraderinger på hånden.
Søren havde trukket en del grønne og aristokrater i løbet af spillet, men havde ikke fået så mange point. Ken og jeg havde scoret næsten lige mange point da vi kom ind i den afgørende runde. Ken hældte imponerende 18 rubler i bodegaerne, men da jeg havde flere aristokrater blev slutresultatet at jeg hentede ham med 4 point i den endelige optælling. Da Søren samtidigt havde haft en ”hjerneblødning” og ikke kunne betale for to aristokrater på hånden, var sejren sikker for mig.
Mens vi havde spillet færdig var der dukket en del andre personer op. Søren havde medbragt Medina som han gerne ville prøve. Jeg havde tidligere læst om spillet og var også meget villig til at prøve. Teis og Jesper sluttede sig til os og Søren forklarede regler.
Kort fortalt går spillet ud på at opbygge en by og forsøge at ”erobre” de bedste områder. Spillerne har forskellige farver huse og diverse udvidelser som markedsfolk, stalde og mure der kan øge værdien af områder. Spillerne har fuldstændig identiske brikker og skal hver tur sætte to og kun to brikker.
Spillet er fyldt med beslutninger om hvornår skal man ”tage” en farve, da man kun kan gøre det en gang for hver farve. Da alle brikker skal sættes og der kun må være et aktivt område pr farve har man hele tiden en masse svære valg.
Spillet var meget sjovt, selvom da der godt nok blev lavet et par taktiske brøler, da det som sagt var første gang vi spillede det. Søren endte med at vinde, men scoringsmæssigt lå vi alle fire tæt på hinanden.
På bord nummer to valgte de at kaste sig over Puerto Rico. Alle havde prøvet det før, undtagen Bjørn. Underligt nok vandt Jørgen det første spil. Kasper gik hjem derefter, men Bjørn insisterede på at spille et spil mere, da han nu havde reglerne og strategien på plads. Ken løb med sejren i det spil.
Vi andre vil egentligt have spillet Medina igen, men Morten Stein dukkede op, så vi forbarmede os over ham og fandt et 5-personersspil. Jeg havde læst reglerne til Wildlife og der var stemning for at spille det, selv om det er et relativt langt spil.
I grove tæk er Wildlife er et spil hvor hver spiller er forskellige dyr der forsøger at dominere jorden. Vi spillede med bjørne, slanger, ørne, mammutter og krokodiller, da ingen vil være det åbenbart inferiøre dyr mennesket. De forskellige dyr har forskellige evner på de forskellige typer terræn.
Ideen er at man scorer point ved om at kontrollere områder, og have flest i forskellige kategorier som mest mad, tilpasningsbrikker og evnebrikker eller største flok.
Når en spiller har tur skal han spille 3 kort, hvoraf et skal bortauktioners til de øvrige spillere. Kortene kan enten være terrænkort, tilpasningskort, evnekort, jokerkort eller begivenhedskort. Hvis man spiller et terrænkort giver det spilleren mulighed for enten at migrere (dvs. flytte et dyr man allerede har på brættet), ekspandere (placere en ny brik på brættet) eller angribe (bytte sin egen ud med en modstanders brik). Det smarte er at alle spillere ikke kan det samme i de forskellige regioner, men skal tilpasse sig en region hvis de vil udvide der. Smart nok er der tilpasningskort der gør at man netop kan tilpasse sig i andre regioner. Evnekortene gør at man får en af fem evner som man kan bruge hver gang man har tur. Det kan være alt lige fra ekstra angrebsmulighed til intelligens der giver mulighed for at spille flere kort. Spillet er så smart at der er et begrænset antal af hver evne og spillerne må så sjæle fra hinanden, hvis de skal have evnen. Spillet er dog balanceret ved at man altid skal stjæle fra den der har flest point. Den sidste type kort er begivenhedskort der kan være virus eller madmangel, der gør at spillerne skal aflevere mad- eller dyrebrikker. Jokerkortene kan spilles som både være terrænkort, tilpasningskort eller evnekort.
Jesper formåede at løbe med sejren da han ret tidligt i spillet fik spillet intelligens- og angrebsevnen. Det kombineret med at han fik lavet scoringer på de rigtige tidspunkt gjorde at han løb af med sejren. De fleste kunne lide spilet, men Teis synes det var for langtrukkent. Jeg synes det har noget, men er enig i at der er lidt langt. Til gengæld er det dog også helt sikkert at spillet har mange nuancer, og at der er rig lejlighed til, nu hvor vi kan reglerne og taktikken, at manipulere spillet til egen fordel. Det er et spil jeg gerne vil spille igen, men dog ikke forvente kommer på bordet ofte i KBK.
Efter Wildlife sluttede vi af med et hurtigt spil Collosal Arena, mens Jørgen og Ken fik spillet et hurtigt spil Sankt Petersborg. Ken vandt, men det var dog på en billig baggrund.
Efter det var der generelt opbrud, så derefter slukkede lukkede vi.
For yderligere detaljer se spilstatisik.
