Der var proppet i KBK denne første valgdag med hele 22 personer (18 rigtige mennesker og 4 ASL’er). Om det var for at slippe for at høre valgudsendelser eller om de bare godt kan lide at spille brætspil skal stå hen i det uvisse.
Selvom vi i KBK er glade for auktionsspil, er det dog sjældent at de bliver spillet på næsten alle borde på en gang. Ikke desto mindre startede dagen med at Medici, Modern Art og RA var i spil på hver sit bord. Man fristes næsten til at kalde det ”vælg dit favorit Reiner Knizia-auktionsspildag”. I mit eget tilfælde var det nu ikke helt tilfældet, da jeg spillede Medici, som vel er mærke er et meget godt og ”rent” auktionsspil, men RA er nu stadig mit total favorit auktionsyndlingsspil.
Alle tre spil er nu blevet spillet en del i KBK, så man kan nok få sin lyst styret ligegyldigt hvilket spil man foretrækker.
Fjerdebordet valgte at kaste sig over et hurtigt spil Alhambra, et spil som kun Anette og Kenneth havde prøvet før, måske var det derfor Kenneth vandt. Rygterne siger dog at han vandt på at trække de rigtige kort til sidst i spillet ;o)
Efter det kastede de sig over Sankt Petersborg som Anette vandt meget overbevisende. Igen blev det bevist at en ”blå strategi”, er meget svær at vinde med. 55 point i noblesbonus, som Anette fik, kan gøre meget for at indhente en spiller, der har fokuseret på bygninger.
Nede i hjørnet, langt væk fra de ”rigtige” spil kastede Simon og Claus sig over den amerikanske uafhængighedskrig i det klassiske krigsspil ”We the People.”.
Claus havde ikke prøvet det før, men har spillet de fleste andre af de kortbaserede krigsspil fra Avalon Hill og GMT Games. Claus fik fornøjelsen af at spille de frihedselskende amerikanere mod Simons undertrykkende engelske kongemagt.
På trods af Simons intentioner om at knuse oprøret, lykkedes det Claus at fraviste sig det engelske åg.
På de andre bord gik det løs med Power Grid og Puerto Rico. Sidstnævnte spil blev vundet knebent af Ken foran mig. Hans Christian kørte en meget konsekvent stenbrudstaktik og købte hele tre 10’er- bygninger, men da han havde sendt færrest varer af sted kom strategien til korte. En sjov strategi som jeg dog tror, er svær at vinde med.
Efter Puerto Rico blev der mikset deltagere med Ra-bordet. Der var folk der gerne vil spille et auktionsspil, så Jens lokkede folk til at prøve ”Pizarro & Co.”. Et spil med 36 auktioner!, så auktionsnørderne var nærmest i ekstase.
Vi andre valgte at kaste os over Samurai, som jeg har forsøgt at introducere i klubben på det sidste. Jeg bryder mig ikke om at spille det med folk der ikke kender spillet, da man kan virkelig kan lukrere, hvis den foregående spiller gør en ”fejl”. I vores spil fik Kasper dog også serveret et par oplagte scoringsmuligheder af Toke, der sad lige før ham. Så det har nok været en medvirkende årsag til at han vandt. Men folk bliver jo aldrig bedre til Samurai, hvis ikke de får lov til at lære det, så jeg må lære at leve med, at jeg tabte ;o)
Efter vores spil Samurai hoppede et par spillere over til Sankt Petersborg-bordet. Anette og Kenneth sluttede sig til Teis og mig. Efter lidt kort rådslagning faldt valget på Hansa, som er blevet spillet en del på det sidste. Spillet er nok lidt ”brain burner-agtig”, og det er svært at planlægge ret langt, men det er nu meget sjovt alligevel.
Efter et hårdt spil hvor der ikke blev givet ved dørene, kom jeg ud som sejrherre med Teis og Kenneth halsende kort bagefter. Anette scorede knap så godt, og mente det helt klart var en fordel at starte, hvilket hun ikke gjorde. Teis startede i vores spil og jeg var nummer tre, så jeg er ikke helt overbevist om den teori ;o)
Efter det lod jeg mig overtale til at spille Ticket to Ride, hvilket jeg indtil da kun havde prøvet online. Jeg har været lidt lunken, og efter at have spillet det ”in real life”, er jeg absolut ikke blevet mere positiv.
Mit spil havner på min bytteliste, og jeg kan se på Boardgamegeek at Kenneth har gjort det samme.
Auktionsbordet kastede sig over et spil Eufrat & Tigris. Et spil vi spiller for lidt i KBK efter min mening. Det første spil Eufrat & Tigris blev vundet af Steen, efter sigende gjort muligt af et lidt mystisk spil af Anders von Deden.
I spil nummer to kom Eufrat & Tigris-veteranerne Simon og Claus på banen. På tråds af at Claus har spillet flere hundrede spil Eufrat & Tigris og Simon spiller det jævnligt på Boardgamegeek, lykkedes det Jens at vinde overbevisende.
På ”mit” bord afsluttede vi med et spil Alhambra, da alle kunne reglerne og det var hurtigt. På trods af at jeg fik ”fucket” op i mine brikplaceringer, og Kenneth var heldig med den sidste brik igen, vandt jeg knebent over Teis. Det skyldes nok at jeg fik en del point for mine mure. Et sjovt spil, hvor jeg dog nok skal lære at tænke mig lidt mere om, inden jeg lægger brikkerne.
Efter det gik folk hjem i ro og mag, mens Jens og jeg lige fik sludret lidt før vi satte kursen hjem.
For yderligere detaljer se spilstatisik.
Der kan vist ikke være nogen tvivl om at jeg skylder Anders en sodavand for hans meget…. bemærkelsesværdige træk i vores spil. Desværre var køleskabet allerede tørlagt for de sidste 7up. Ellers var den også blevet købt og serveret med det samme. 8)
Anders startede en konflikt der involverede tre spillere. Først kostede det ham sin sidste leder, så da alle var ude af spil. Derefter blev Jens også pelset som et afledt resultat, idet hans kongerige var blevet svækket da Anders måtte fjerne sin blå leder og de tilhørende brikker.
Det var næppe sådan det var forudset, men til gengæld var det godt udført. Game winning move. Bare ikke for Anders selv. 😉
Jeg må sige at RA også er blevet et af mine yndlingsspil. Og jeg vil gerne takke Morten og Toke for at kæmpe sig igennem 2 interessante RA-spil i tirsdags 😉
Man skal bare huske på, at det er spil der belønner erfaring!
/Teis
Ja det var nogle gode RA spil i tirsdags, det vil jeg give Teis ret i. Jeg er i hvert fald blevet bidt af det. Må RA-feberen rase. Ja erfaring belønnes. Allerede i andet spil var jeg kun 7 point fra Teis.
/Morten
Det er jo klart. Teis er jo stadig en novice. Han kan jo tælle alle hans Ra-spil på to hænder og en fod. Vi kan tale om erfaring når han skal bruge samtlige KBK-hænder og fødder. ;o)
“Fjerdebordet valgte at kaste sig over et hurtigt spil Alhambra, et spil som kun Anette og Kenneth havde prøvet før, måske var det derfor Kenneth vandt. Rygterne siger dog at han vandt på at trække de rigtige kort til sidst i spillet”
Ja, det ville da være dumt ikke at trække de rigtige Kort/Tiles 😉 Men det der nok hentydes til er, at der nok var held indblandet i min sejr.. Og det vil jeg ikke kommentere nærmere 🙂
Vedrørende Hansa – og fordelen ved at starte, så tror jeg måske mere fordelen lå i at være spilleren som fik sin tur efter mig. Jeg var nemlig den eneste spiller som ikke havde prøvet Hansa før, hvilket nok betød at jeg forærede Rasmus nogle nemme løsninger.
Men jeg var meget positivt overrasket over spillet. Det er ganske snedigt skruet sammen.
Hvorvidt den herre Claus har spillet flere tusind spil E&T, kan jeg jeg kun gisne om. Med hensyn til Jens´ jordskredssejr må jeg korrigere: han var kun ét point foran undertegnede. Hvilket er underordnet, eftersom vi annullerede spillet. Det viste sig at nogen af spillerne ikke havde fulgt reglerne. De var ikke klar over, at man også skulle fylde sin egen beholdning af tiles op i slutningen af andre spilleres tur. Således påbegyndte de flere ture med mindre end seks tiles på hånden.
Jeg forventer naturligvis oprejsning i form af det nødvendige papirnusseri og rettelser i statestikken.
Rettelser i spilstatistikken kræver mig bekendt bestikkelse af webmasteren. Bortset fra det, er det vel lidt tyndt at du ikke vandt, hvis du var den eneste der havde det korrekte antal brikker hele tiden ;o)
Hm. Mig bekendt var det vist kun Anders, som manglede brikker. Aftnen i aften viser jo tydeligt, at havde han haft de fornødne midler, så havde han haft mindst lige så store chancer for at vinde som jeg. Det er altså ikke kun min ære, der er på spil her. Men ak, bestikkelse, ja, i den virkelige verden er der ingen fair play til. Du får det, som du vil, du sidder med den bedste hånd, jeg må krybe i støvet, sådan er hierarkiet, forståes.
Du får lov at vinde vores første spil PoG 😉
Du får lov at vinde vores første spil PoG 😉
Det vil jeg næsten garantere, at jeg gør under alle omstændigheder ;o)