KBK 11/1 2005:

“Aftenen” startede som sædvanlig tidligt for Ken og Rasmus, som mødtes ved 15.45-tiden og prompte startede et spil St. Petersburg. Da det jo for begge var essentielt at hente sejren hjem i denne dyst, blev der spillet benhårdt og der blev tænkt meget. Som følge deraf var det et langt spil; over 2 timer faktisk. Og til slut stod Ken som sejrherren, 141 – 126! Set i bakspejlet var det hans tur 2 warehouse/observatory/upgrade stack combo der afgjorde spillet, for Rasmus var aldrig helt i stand til at genvinde initiativet.

Da denne marathon-dyst var ovre var der i mellemtiden kommet en del flere til, og to spil blev sat i gang: Anders, Søren, Hans Christian og Morten satte sig til at spille Pueblo, mens Ken, Kasper, Teis og Jørgen gik i gang med stordiplomatiet i et spil Struggle of Empires.

Pueblo-spillet startede traditionelt nok, med en stærk åbning fra Søren (hvid klods på rød klods), som satte de andre under pres. Anders forsøgte at komme igen med to spektakulære blå klodser, men lige lidt hjalp det. Den næste time fortsatte den spændende dyst; under tiden var Anders lige ved at komme op på siden af Søren, men hele tiden manglede der lidt… Men så lavede Søren sin store fejl: Under forsøget på at balancere en rød klods i øverste højre hjørne, fejlede finmotorikken, og tårnet væltede. Spillet kunne ikke reddes, og da Anders var den spiller der efter Søren havde stået bedst, blev han (Anders) erklæret for vinder, under høje protester fra Søren.

Imens var Struggle of Empires i fuld gang: Ken brokkede over ikke at kunne overskue noget-som-helst (den oprindelige “Ken-effekt”, attesteret i mange spil, men mest kendt fra Taj Mahal), og valgte derfor gå efter Jørgen over hele brættet, meget til dennes forargelse. Kasper virkede irriteret over ikke at kunne købe en jernbane-tile til sin stærkt befæstede koloni i Nordamerika, og det krævede en lang forklaring fra Jørgen for at overbevise Kasper om at jernbaner jo bare ikke fandtes i 1700-tallet! Muligvis var det denne lange forklaring der distraherede Jørgen fra at opdage Kens forestående angreb på Jørgens stærkeste område, Florida. Ken indtog efter en hård kamp Florida, og kontrollen over denne vigtige provins i hele TO ture afgjorde spillet til Kens fordel.

Dernæst stod den på Puerto Rico, med Ken, Jesper, Rasmus, Steen og Jørgen som deltagere. Jørgen skulle starte, og valgte uortodokst IKKE en settler/quarry åbning, hvilket selvfølgelig satte ham ud ad spillet allerede fra tur 1. Jesper opbyggede traditionelt og effektivt, og fik snart kaffeproduktionen i gang, hvilket også gav ham både en Factory og en Harbor. Effektivt var det; penge/point-maskinen var igang, og det var svært for de andre at følge med. Hvad Jesper ikke lige havde tænkt på var dog, at Ken ved et tilfælde faldt over den nyligt opdagede (og meget effektive!) office/large warehouse modstrategi, og da det efterhånden gik op for spillerne hvad den kunne, var det for sent: Ken hentede hurtigt ind på Jesper, og denne gjorde sit for at slutte spillet så hurtigt som muligt. Ved spillets slutning viste det sig også, at de havde præcist lige mange points/penge/varer tilovers, så det endte i en uafgjort!

Mens dette stod på spillede Anders, Kenneth, Toke og Teis Knizia-klassikeren Ra. Teis havde læst på nettet om en degenereret strategi, hvor man ved at råbe ‘Ra’ hver gang der var to eller flere brikker i spil, nærmest kunne garantere en sejr. Dette viste sig dog at være en lidt over-hypet strategi, for i hvert fald virkede den ikke efter hensigten (eller måske havde Teis glemt at det skulle være to ikke-katastrofe tiles?!). Faktum var at han endte sidst, efter i tredie tur at have vundet en auktion som både ødelagde hans eneste grå brik og hans oversvømmelses-brik. Af de andre spillere var det Anders der klarede sig bedst, med en bemærkelsesværdig strategi, som bl.a. indebar at han ikke havde nogen monumenter overhovedet! En klar sejr til Anders.

Samtidig med Puerto Rico og Ra blev der også spillet Samurai, med Rasmus, Steen og Søren som deltagere. Rasmus og Steen spillede godt nok også Puerto Rico samtidigt, men mente begge at være rutinerede nok til begge spil, til at de godt kunne overskue det. Denne beslutning kan have en væsentlig andel i deres mindre imponerende resultater i Puerto Rico, men i Samurai var Rasmus haj nok til at kunne spille med kun et øje og en hånd! Efter et spændende slutspil, hvor kontrollen over Kyoto blev afgjort stod Rasmus som vinder, med både flere hjelme, hatte og samuraisværd end de andre.

Sune dukkede op for en kort bemærkning, og da der ikke var noget War of the Ring i syne, fik han lokket Anders og Morten med på et spil Taj Mahal. Da hverken Anders eller Morten kendte til elefant-strategien, var det dog en smal sag for Sune at følge den og cruise til en let sejr: 247 – 78 – 64. Både Morten og Anders blev efterfølgende hørt højt brokkende over ubalancen i de forskellige spilstrategier, mens Sune (og Rasmus som blandede sig for at kunne forsvare sin yndlingsdesigner) hårdnakket holdt fast på at Knizia aldrig laver ubalancer i sine spil.

Som afslutning på aftenen blev det til yderligere en 17-18 spil St. Petersburg med mange forskellige vindere, deriblandt Rasmus, Teis, Søren og den søde pige fra andelsforeningen som kiggede inde med vedtægterne. Rygtet om at nørderne lod sig tabe til sidstnævnte, til trods for at hun aldrig helt forstod hvorfor der var forskellige farver på kortene, er naturligvis stærkt overdrevet!

Under hele aftenen glimrede jeg ved mit fravær, men det skal selvfølgelig ikke forhindre mig i at skrive en rapport, måske! Som om det er det, det IKKE er!

(og til sidst, et stort undskyld til alle de medlemmer, der uden deres accept er blevet impliceret i ovenstående rapport, og ligefrem er blevet tilskrevet mere eller mindre skumle motiver) 🙂