To dage i Essen

Min Essen-tur er ovre – jeg fløj hjem lørdag morgen. Det var en fed tur, men kun at være der torsdag og fredag var måske nok lige i underkanten (men det var hvad det kunne blive til). Ikke desto mindre havde Steen og jeg en fin og underholdende tur, og der kom masser af (forhåbentligt gode!) spil med hjem.

Vi fløj fra København tidligt torsdag morgen, og tog en taxi fra Düsseldorf lufthavn til hotellet i Essen. Note to self: Når Jon Power på Boardgamegeek skriver at taxichaufførerne kører som sindsyge, overdriver han ikke. Vores tog de mørke solbriller på og trykkede speederen i bund i sin Mercedes, og vi nåede at toppe 190 km/t, hvilket selvfølgelig medførte at vi var i Essen på rekordtid! At finde Hotel Arosa var til gengæld sværere, for chaufføren kendte det ikke, og vi havde ikke skrevet adressen ud noget sted. Jeg havde dog en svag erindring om hvad gaden muligvis hed, så til sidst lykkedes det at finde derhen.

Spilmesse!

Vores jordhøjde-flyvetur gjorde at vi kunne stå ved messen kl. 11, så det var kun den første time vi missede. Min førsteprioritet var at kigge ned til Lookout Games’ stand, for at få nogle af de mange specielle Agricola-ting de havde med, inden de blev udsolgt. Jeg var dog ikke den eneste der havde fået den idé – da vi kom ned til hal 9, kunne vi se to køer – begge startende ved Lookout-standen – med adskillige dusin mennesker i hver. Se, det var lidt af en dårlig start på messen, men jeg tænkte at jeg hellere måtte få det overstået. Steen gad ikke køen, og gik i stedet efter nogle andre spil han havde pre-ordered.

Efter det første kvarters tid, hvor jeg måske havde rykket mig et par meter, begyndte jeg at fortryde, men nu var terningerne ligesom kastet, og det gjaldt bare at klare sig igennem. Som sagt så gjort – en time og et kvarter tog det før jeg var fremme ved standen, men heldigvis havde jeg da stået i køen sammen med et par andre Agricola-fanatikere jeg kunne snakke lidt med. Jeg fik også spottet Reiner Knizia et par stande væk, så det i sig selv var jo næsten hele turen værd. 🙂

Da jeg endelig kunne blive betjent, viste det sig at en af specialtingene – de såkaldte vegimeeples – allerede var udsolgt, omend de flinke Lookout-fyre kunne trøste med at de ville få flere senere. I stedet købte jeg så et par ekstra sæt animeeples, et X-deck, en Agri-Cola (!) og mit forudbestilte eksemplar af Le Havre, og fik derudover et par forskellige L-deck kort, samt et par eksemplarer af postkort-udvidelsen. Jeg fik også mødt og snakket med Melissa fra Australien, som havde travlt på Lookout Games’ stand.

OMGMelissa!

Resten af torsdagen vandrede Steen og jeg rundt og prøvede at finde pladser ved de interessante stande, så vi kunne prøve nogle spil. Det var dog ikke nemt, og messen virkede i år generelt ret crowded. Vi stod i halve timer ved Rio Grandes stand uden at se en eneste åbning noget sted, og andre steder var det næsten lige så slemt. Men et par spil blev det dog til om torsdagen:

Habitat er et lille kortspil fra Valley Games. Lidt a la Ark har man dyr i forskellig størrelse (her tal fra 1 til 8), som desuden er kategoriseret efter plante-/alt-/kødæder, hvilken type terræn de holder til i, flyvende eller ikke, etc. Desuden er der nogle ressource/plantekort, samt nogle events. Ideen er at spille fødekøder (serier) af kort, hvor hvert kort kan spise det kort der ligger under, og får en spiller lavet kæder som tilsammen indeholder alle størrelser dyr fra 1 til 8, har han vundet. Nogle ekstraregler for at hugge serier fra de andre giver lidt interaktion spillerne imellem. Steen og jeg fik forklaring og prøvede et spil, og mens det ikke var vanvittigt interessant, virkede spillet dog som om det kunne have potentiale. Til 10 euro endte jeg da også med at tage et eksemplar med hjem.

Jeg vandrede senere lidt rundt selv, og fandt ned til Gen X Games’ stand i hal 6. Her havde Daniel Val hele dagen været i gang med at forklare folk om sit spil, 2 De Mayo, og også jeg og en hollænder der hed Henk blev introduceret til det. 2 De Mayo er et lillebitte spil om oprøret i Madrid mod de franske besættelsestropper i 1808. Enhederne er trækuber (spaniernes styrke er i alt 8 røde kuber, franskmændene en del flere blå kuber) og franskmændende har 10 ture til at eliminere alle 8 spaniere, uden selv at tage for mange tab. Ordrer skrives og afsløres simultant (men er ikke bøvlet), kamp er uden heldfaktorer. En række eventkort hjælper med til at forstærke temaet. Og så kan det spilles på 15 – 20 minutter, når man kender det. I vores spil var jeg spanier, og da jeg kogede rundt i uhørt grad, må det have været en af de mindst overbevisende spanske præstationer designeren nogensinde har set. Sjovt var det dog, og både Daniel og Henk var godt selskab.

Mine spaniere får stryg i 2 De Mayo

Daniel Val

Om aftenen spiste Steen og jeg på hotellets restaurant, og begav os derefter over på Hotel Jung for at møde de andre danskere. Det passede dog lige med at de fleste af disse skulle ud til en sen middag med Martin Wallace, men Asger blev hjemme, og da Morten også var der (han boede også på et andet hotel), var vi lige fire der kunne forsøge os med et spil Days of Steam, et lille togspil fra StrataMax, som lå fremme på et af bordene. Spillet er en slags Age of Steam-ultralight meets Carcassonne: Spillerne placerer tiles for at udvide spilleområdet, og når man har opbygget damp, kan man rykke sit lokomotiv som så kan aflevere varer til byer i matchende farve. Hvad kan jeg sige, tja, bum bum. Jeg tror jeg foretrækker mine togspil lidt tungere og mindre abstrakte (og mindre “hjemmelavede”!).

Fredag stod vi klar ved indgangen før 10, men selvom vi begav os næsten-løbende ned til Lookouts stand, var der allerede kødannelse dernede da vi kom. Suk. Jeg stillede mig dog tålmodigt op endnu en gang, for vegimeeples skulle jeg jo have… Denne gang var det dog ikke slemt: Uwe Rosenberg (i egen høje person 😉 ) kom ud til køen og spurgte om nogle blot skulle have et par ting, for så ville han gerne hente dem til en. Jeg bad om et par poser vegimeeples, og kunne derfor forlade køen igen hurtigt.

Steen og jeg fik købt en del, men da vi stadig ikke kunne finde borde ved Rio Grande, endte vi på min opfordring med på den britiske stand 5-55 at bede designeren til The World Cup Game (et spil jeg har haft kig på tidligere) om en introduktion. Vi har med et fodboldspil at gøre, omend det sandt at sige er mere et fodboldturnerings-spil end et fodboldspil. De enkelte kampe repræsenteres nemlig meget abstrakt, mens fokus er på at få avanceret sine egne hold i turneringen. Man skiftes til at spille et kort fra sin hånd, og disse kan bruges til at tilføje “1 mål”, “2 mål” eller sågar “3 mål” brikker til et hold i en kamp. Andre kort er mere destruktive; frispark- og offside-kort giver f.eks. mulighed for at vende en spillet mål-brik om. Når alle kort er brugt, tæller man effekten af de lagte brikker sammen for at finde resultatet af hver kamp. Man finder ud af hvilke deltagerne der er til slutspillet/finalen osv. og gentager derefter spille kort-processen, indtil vinderen af finalen (og dermed vinderen af spillet) er fundet.

Med 4 udvidelser er designeren Shaun Derrick snart igennem alle verdensmesterskaber der nogensinde er spillet, så efter eget udsagn er det snart slut med udvidelserne. Vi spillede 1974 verdensmesterskabet, og det endte med at mine argentinere besejrede Shauns vesttyskere 5-4 i finalen. Hurra! Sjovt spil, som både før messen, og stadig nu er på min ønskeseddel, når jeg en gang skal bestille spil fra England igen.

Men som sagt fik vi købt en del om fredagen, og kl. 14 bestemte vi os for at gå tilbage til hotellet og læsse (og slappe!) af. Senere på eftermiddagen var vi så tilbage på messen, og denne gang lykkedes det endelig at finde plads ved Rio Grande, ved et bord hvor to andre skulle til at forsøge sig med Dominion. Da både Steen og jeg allerede kendte spillet, var det derfor en smal sag at introducere de to andre til det, og vi havde et hyggeligt spil som jeg på magisk vis vandt stort. Og undervejs kom Derk Solko fra Boardgamegeek endda forbi og interviewede os! Oooh…! 🙂

Fredag aften gik vi med Annemette og de andre Consim-danskere, samt tyskerne fra Spielbar ud at spise. Hyggeligt var det, men det trak ud og da vi endelig var færdige var det ved at være sengetid for mig…

For jeg skulle jo tidligt – meget tidligt! – op næste morgen for at nå mit fly. Da det viste sig at Erik også skulle tilbage til Danmark med samme fly, fulgtes vi selvfølgelig og kunne derfor dele udgiften til taxien. Det blev til et par croissanter og en kop kaffe i Düsseldorf inden vi skulle med flyet, og ved 9-tiden var jeg tilbage i København, og kun en lille metro-tur fra at være hjemme.

Jeg fik alt i alt slæbt de følgende spil med hjem:

  • Dominion
  • Krakow 1325 AD
  • 2 De Mayo
  • Age of Steam Chile/Egypt/CCCP
  • Bezier’s Age of Steam kort
  • Le Havre
  • Agricola: X-deck, postkort, 4/8 L-kort, animeeples, vegimeeples, cola
  • Habitat
  • Sylla
  • A Castle for All Seasons
  • Sushizock im Gockelwok
  • After the Flood
  • Uruk: Wiege der Zivilisation
  • Die Wiege der Renaissance

Og her er et par løse kommentarer til de andre nye spil:

  • Nogle spil var tilsyneladende meget populære dernede: Dominion og Le Havre (som forventet), men også nogle spil jeg ikke havde haft i søgeren forinden, A Castle for All Seasons og Comuni, blev spillet mange steder og lå højt på Fairplays liste.
  • Rio Grande havde stort set alle forventede nye spil med: A Castle for All Seasons, Lost Cities the Boardgame (skulle efter sigende svare til Keltis), Strozzi (mindede meget om Medici!), den engelske udgave af Friedemann Friese’s Flussfieber (Fast Flowing Forest Fellers), den engelske Princes of Machu Picchu, samt flere andre spil.
  • Queen solgte deres nye udgave af Wabash Cannonball, Chicago Express, og det er kommet til at se flot ud! Jeg fik ikke prøvet det, men mon ikke det skal ind i samlingen på et tidspunkt?
  • Et meget hypet spil var Splotter’s nye Duck Dealer, et sci-fi handelsspil i stil med Merchant of Venus. De 200 eksemplarer af spillet havde dog også været udsolgt umiddelbart efter messen åbnede torsdag – efter sigende havde der allerede været en lang kø en time før messen åbnede!
  • Kosmos havde Der Hexer von Salem, et coop-spil med Cthulhu tema. Det så megaflot ud, men da jeg aldrig rigtig hørte nogen være virkeligt begejstret over det, endte jeg med at passe.
  • Ravensburger havde dels Der Name der Rose, men da jeg hørte lidt blandede meldinger, skippede jeg også det. Ravensburgers andet spil, Diamonds Club (af Rüdiger Dorn) var der mere positiv buzz omkring, så det skal jeg nok se nærmere på på et tidspunkt.
  • Princes of Machu Picchu blev spillet meget, og endte højt på Fairplays liste. Hverken Antike eller Hamburgum har jo være specielt store hits med mig, men Machu Picchu vil jeg absolut gerne prøve.
  • Insel der Piraten fra Yun Games virkede som et cool lille deduktionsspil, og et jeg var tæt på at købe.
  • Treefrog’s andet spil, Steel Driver, virkede sådan lidt let og simplifitisk 🙂 Jeg endte med at passe.
  • Confucius så sejt ud, og blev spillet meget. Alan Paull tilbød at introducere mig for det, men desværre var det fredag en time inden messen lukkede… 😉
  • Cavum hørte jeg kun positivt om.
  • Jeg fik set den nye udgave af Titan, og den var flot. Kun en ting var jeg utilfreds med, nemlig farverne på creature-brikkerne. I Avalon Hill’s gamle udgave havde monstre en veldefineret farve – løver var røde, kykloper grønne, osv. – og det gjorde det nemt at skelne de forskellige slags monstre fra hinanden. I den nye udgave er alle monstre en variant af “mørk”.
  • Leader 1 så ud som et rigtigt sejt cykelspil, men som med Fragor’s Snow Tails fik jeg lidt en “ah, gider du virkelig et nyt racerspil” fornemmelse, da jeg endelig stod og kunne købe det.
  • Det polsk-producerede Dorn var flot. Kan man få det senere, kan det være jeg skal have det.

Så endnu en Essen-messe er vel overstået, og sjovt var det som altid. Nu skal jeg bare til at have spillet alle de spil jeg har købt… 🙂

2 tanker om "To dage i Essen"

  1. Levende & underholdende beretning. Munternt hvordan du planter en Smiley hver gang du møder en Kendt (Knizia, Rosenberg, Derk).

    Le Havre står højt på i hvert fald min prøvespille-ønskeliste, så den må du meget gerne tage med i klubben så snart du ser en mulighed for det.

    Personligt er jeg både Agricola-skeptisk samt en smule Essen-skeptisk. Så Agricola på Essen – jeg forstår udmærket det også var lidt af en prøvelse for dig.

  2. Ser ut som du atter en gang har hatt en inbringende tur til Essen, lysten melder seg til en ny kø-prøvelse. Vi må se hva det blir til neste år… 🙂

Skriv et svar