Der nåede ikke at komme meget støv på Phillips funklende nyerhvervelse – Rails of Europe. De fem mere eller mindre voksne mænd der forsamlede sig om bordet denne tirsdag aften, sad og savlede og den nye udvidelse til Railroad Tycoon.
Udvidelsen bruger alle standardreglerne fra Railroad Tycoon, men har et par små tvists og forbedringer.
Modsat Railraoad Tycoon, hvor man bare får et missonskort, vælger man mellem to Rail Baron Cards i Rails of Europe. En lille ting, men gør at man har lidt nemmere ved at vælge et kort der passer til spilstil og fordelingen af varer på brættet.
Klare definitioner på terræntyper. Ikke flere diskussioner om man følger flodens forløb. Er der vand i feltet koster det ekstra – basta. For bjerge er det gjort meget simpelt, er det en prik i feltet tæller det som bjerg og man skal betale dobbelt. Modsat Railroad Tycoon er man ofte tvunget til at bygge steder med dyrt terræn. Der er derfor også kommet kort der halverer omkostningerne ved at bygge i bjerge.
Det er færre byer (52 i den oprindelige), men kun 31 i udvidelsen, hvilket er med til at øge konkurrencen om varerne.
Den forbedring som jeg synes er bedst, er at ”Major Lines” ikke længere er kort. Ruterne er nu alle åbne fra starten, og når man som den første spiller laver en, får man de bonuspoint som den giver. Klart en forbedring i forhold til Railroad Tycoon, hvor et major line-kort man får eller ikke får med i spillet kan give store udsving.
Læg dertil at visse af ruterne er nemme at lave, og at det klart virker som om at man skal gå efter Major Lines bonusser og service bounty frem for et mere forkromet transportnetværk som i Railroad Tycoon.
Første spil var meget tæt, og vi skulle ud i en tiebreaker-afgørelse før Alex måtte se sig slået på pengene. Andet spil var meget spændene, om end jeg stadig forfulgte en degenereret Italien-Spanien-strategi som i første spil. Poul manipulerede maksimalt og gjorde Kasper opmærksom på at jeg havde bygget suboptimalt i Italien, og Kaspar sneg sig ind på min rute og stjal en service bounty jeg ellers havde regnet med. Et hotel i Milano og en tidlig bonus for at forbinde Milano-Madrid gjorde dog udslaget, og spillet endte med en komfortabel sejr til mig.
Selv om spillet var nyt – blev noget ved det gamle. Poul brokkede sig i begge spil som sædvanligt over at de andre spillere havde været for passive og ladet mig vinde.
Så selv med et nyt spil kan man høre gammelt brok.