Hula dans i KBK

Ankom til KBK med min ny erhvervelse, som jeg havde ventet længe på: ”Conquest of Paradise”. Her håbede på, at kunne samle nogle sjæle, som ville give det en chance, så min nysgerrighed endelig kunne blive stillet.
Spillet er lavet af Kevin McPartland og sat til, at vare 1½ – 2 timer og har i skrivende stund en karakter på 7,2 (ud af 10) på BGG.
Således satte Poul, Kasper, Claude og undertegnet sig rundt om bordet for at prøve kræfter med Conquest of Paradise.

Spillet forgår i Stillehavet i 500 AD, hvor polynesiere langsomt koloniserer øhavet i deres kanoer mens de muntre sig med Tatoveringer, Huladans og surfing.
Spillerne starter på hver sin ø og skal gennem spillet styrke deres produktivitet gennem øget befolkning og udbredelse.
Samtidig skal man sørge for at bygge krigere og krigskanoer til forsvar (og angreb), kolonister til at bosætte på nye øer, og udvikle nye kulturelle egenskaber så som Kahuna healing, Powhiri og sågar kannibalisme.
Derved kan man sige, at spillet er et civ-light med en fornuftig spilletid og forholdsvise enkle regler.

Spillet starter med en explorer fase, hvor hver spiller på skift sejler ud med deres explorer og udforsker Stillethavet, som er delt op i hex. Når man når en uudforsket hex trækker man tilfældig tiles, som kan resultere i, at man opdager en ny øgruppe, åbent hav eller, at man kommer ud af kurs og udforsker et andet sted end beregnet.
Derefter kommer en movement fase, hvor spillerne sejler kolonister ud til nyopdaget øgrupper, rokerer sine enheder og kaster sig i krig med nabostammer.
Næste fasen er build fasen. Her optjener man build point alt afhængigt af, hvor mange
Landsbyer man har. Point bruges på nye enheder, opdyrke landet til fremtidige landsbyer, opfører landsbyer og købe techs.
Til sidst er det en victory point fase, hvor nyerhvervet point lægges til ens eksisterende point for, at se om en spiller opfylder vinder betingelserne.

Spillet startede lidt famlende, hvor Poul fik den bedste start, som var en placering han holdt i et stykke tid, til gengæld lå han i midten af vores placeringer på spillepladen så han skulle beskytte sig bedre.
Det meste af spillet bestod af udforskning af Stillehavet men i takt med at grænserne begyndte at gnide mod hinanden blev krigskanoerne sat i vandet.
Claude var den første som måtte flygte fra sin øgruppe da en flok vilde tatoverede krigere, ført af Kasper, kastede sig over en lille ubetydelig ø i verdens afkrog.
Dette startede en regulær krig mellem de 2, hvor Paul og jeg mest truede/forsikrede hinanden uden at det udløste et angreb.
Spillet sluttede da Kasper erobrede Claude hovedø, som derved sikrede ham point nok, til at afslutte spillet. I midlertidig havde Poul techs victory point nok til at overhale Kasper og derved vinde.

Jeg er en smule splittet over spillet og det skal helt sikkert spilles igen før jeg beslutter mig, om det er et spil for mig.
Min bekymring ligger i, hvorvidt spillet har en stor nok variation i den modulære spilleplade og de techs, som man køber, til at sikre et højt replay niveau.
Jeg tror at det vil vinde meget ved andet spil, hvor man kender reglerne så spillet kører mere smidigt og der kan planlægges lidt bedre.

Skriv et svar