Efter lang tids pause + lungebetændelse mødte jeg stærkt motiveret op denne tirsdag. Min største glæde var at se at der mest var Newbies til stede (hjertelig velkommen, frisk blod). Min største nedtur var at se at alle – nye som gamle – havde tilbedt den hedenske Kaos rune i mit fravær, at klubben derfor igen-igen lignede en grisesti, & at jeg igen-igen på få timer måtte forvandle det hele til en skinnende spansk dublon – hjulpet af mine medspillere der, som alle nye (?!), spillede fortvivlende langsomt, & af at mine utallige forsøg på at synge Gibson Brothers’ ”Cuba – quiero bailar la salsa” i den meget rigelige downtime kun sinkede spillet yderligere. (Hvorfor mon?)
For ja, det spil vi tog fat på ved mit bord var Cuba (M. Rieneck & S. Stadler, 2007), & det var til gengæld god, ren underholdning.
Nu er jeg ikke ubetinget fan af plantage spil – jeg er faktisk blandt det lykkelige mindretal der virkelig – jep, virkelig – mener at Puerto Rico (PR) burde kalde sine slaver ”slaver” & ikke ”kolonister”, & at netop dette spil er en smule overvurderet. Men jeg havde en spillerintuition om at Cuba ville være sjovere & mere farverigt – & den blev ikke gjort til skamme.
Ud over at man også her sidder med hver sit bræt & styrer plantager på en subtropisk ø/koloni, minder Cuba faktisk ikke alarmerende om enten PR eller Goa. Mulighederne er lige mangfoldige, men den spilmekanik der styrer disse er her langt strammere & enklere. Spillet er mere præcist, & samtidig mere funky. Fx kan man bygge golfbaner (jeg hader golf, men det er i det mindste dekadent). Faktisk er det et af de få centrale problemer med spillet: får golfbanens ejer først kontrol med vandet, kan han/hun løbende vande sin golfbane & vinde spillet – grænsende til det der i jargonen kaldes en ”degenereret strategi” (ja, som at erobre & spærre Australien i barndommens Risk). Altså en kurs som, hvis den forfølges ensidigt & målrettet, vinder spillet. Vinderen i aftenens spil var da også… manden med vandet & golfbanerne. Han spillede nu for øvrigt godt, & måtte kæmpe en del mod en dygtig #2 med en anden bomstærk strategi.
Men spiller man for at undgå dette monopol, er det mit indtryk at tingene fungerer. Med ”normal” tænketid er Cuba nok en del kortere end PR, & måske også end Goa (eller samme længde som denne). Råvarerne begrænser sig næsten til rørsukker & tobak, & med dem kan man netop kun producere hvad Cuba for den mindre indviede handler om: Rom & så det der en gang var verdens bedste cigarer. Også vidunderligt dekadent (jeg har selv været storforbruger af disse cigarer, med langvarige følger for privatøkonomi & helbred). Men det virkelig stærke ved spillet er dets hjerte: et livagtigt marked hvor man – ved siden altså af selv at producere varerne – kan købe sig til alle de samme. Hvorpå man strategisk skiber dem af sted & vinde yderligere VP. Det forekom mig at ingen af os (i hvert fald ikke jeg) udnyttede markedet helt tilstrækkeligt, men brugte lidt for megen opmærksomhed på den vante plantage vej, nemlig produktion. Så der er rig mulighed for strategisk fremgang ved yderligere spil.
En anden vigtig feature er at man kan ”præge den politiske proces” – bestikke politikere til at vedtage love til fordel for en selv & ulempe for andre. Forstår man de 3 hovedled – produktion, køb/salg/afskibning, & politik (nogenlunde efter den prioritet), samt deres subtile & præcise samspil, ligger man stærkt. Kan man desuden spille sine roller knivskarpt (plantagearbejder, salgskvinde, arkitekt, formand & politiker – lidt lige som i PR, men med tilstrækkeligt anderledes mekanismer) er man godt på vej til at vinde. Men også ligesom i PR & Goa ser det hele besnærende ligefremt ud, & lige som i disse spil var det alligevel svært & udfordrende at blive den allerbedste til at gøre nogenlunde det samme helt optimalt.
7 & pil op ad indtil videre. Mere, hvis jeg havde lært nørdede historiske facts af spillet. Men mellem PR & Cuba vil jeg nu ved hver lejlighed agitere for Cuba. Mellem Cuba & Goa har jeg indtil videre fortsat svaghed for Goa. Det må dog tilføjes at ikke alle mine medspillere var lige begejstrede for Cuba. Endnu en oplevelse der deler vandene.
Hvem sagde lungebetændelse? Queremos fumar los Puros ! (Lad os ryge cigarerne!)
Q.