Jeg dukkede op som den første i KBK og besluttede at det var en passende lejlighed til at få det nye spil Leonardo de Vinci på bordet. Søren, Poul, Claude og Teis gjorde mig selskab og efter at have løbet reglerne igennem (som er unødig lange) – gik vi i gang.
I spillet er man opfindere der konkurrer om at opfinde (surprise!) opfindelser. Dette gøres fx ved at kombinere lidt reb og lidt tømmer i et værksted. Alt sammen styret af en mester der koster rundt med små lærlinge og evt. mekaniske mænd. Jo flere opfindelser og

Spillet som løber over 7 (+ 2 mindre) runder har fire faser.

1) Værkstedsfase
2) Tildelingsfase
3) Udførelsesfase
4) Udviklingsfase

I værkstedsfasen vælger alle spillere hemmeligt mellem de 25 mulige opfindelser som man kan forsøge at lave. Der er dog fem synlige opfindelser pr. tur – de fem opfindelser som byen har efterspurgt. Man må dog gerne gå i gang med at opfinde noget som byen ikke har efterspurgt (endnu). Det er en strategi der kan være penge i, da der gives flest penge til den spiller der opfinder tingene først. Risikoen, som Søren måtte sande, er at det ikke er sikkert at opfindelsen efterspørges overhovedet.

Får overhovedet at kunne producere skal man have de rigtige ingredienser (jern, glas, træ, mursten eller reb). Jeps, med disse fem superingredienser kan fremstille alt. Jo større opfindelser – jo flere ressourcer skal der bruges til at fremstille den. Til gengæld giver større opfindelser flere penge.

I tildelingsfasen forsøger man at placere sin mester og små lærlinge på forskellige steder i byen i et forsøg på at skaffe sig selv fordele (mekaniske mænd, større værkstedet etc.) og nye ressourcer.

Den der har mest indflydelse på et givent sted får lov til at tage ressourcen eller fordelen gratis i den næste fase. Efterfølgende kan den med næstmest indflydelse købe ressourcer for 2 floriner, derefter for 3 floriner for til sidst at ende med 4 floriner. Ønsker en spiller ikke at købe til den angivne pris får næste spiller buddet. Står man således alene et sted, kan man således få op til 4 ressourcer. Men da pengene fungerer som point i spillet skal man selvfølgelige passe på ikke at forkøbe sig.

I udviklingsfasen afslører man om man har nået en af de efterspurgte opfindelser, og hvis man er den eneste der har netop den indkasser man en sum penge og opfindelsen. Er der flere der har lavet opfindelsen i samme runde får begge spillere penge, ned de skal hemmeligt byde floriner for at få opfindelsen.

Grunden til at man gerne vil have opfindelsen er at de er opdelt i forskellige typer. Jo flere kategorier man anskaffer, jo flere bonus-floriner får man til sidst. Til gengæld er det nemmere at opfinde opfindelser i kategorier man allerede har. Så der er flere måder at komme til pengene.

Således kører spillet i 7 (+ 2 mindre udviklingsfaser) og spilleren der har puget mest guld kan erklære sig som den mest geniale ved bordet. I tirsdagens spil havde jeg fornøjelsen af at være den mest geniale. De andre var næsten ligeså geniale, men haltede en eller to floriner bagefter.

Efterfølgende stod den på Caylus Magna Carta. Jeg har tidligere kun spillet det to personer, hvor jeg synes det fungerer godt. Med fire personer synes jeg det var alt for langt. Vi var lidt uheldige med hvilke ressourcekort der kom ud, men jeg vil nok hellere spille Caylus-brætspilsudgaven end at bruge så lang tid på kortspilsudgaven.