Klubben var forholdsvis godt fyldt da jeg trådte ind af døren. I hvert fald hvis man sammenligner med de forrige 3-4 tirsdage jeg var der, hvor vi kun var 6 personer. Blandt aftenens fremmødte kunne jeg spotte 2 nye ansigter. De var placeret ved et bord hvor Poul ihærdigt forsøgte at lære dem reglerne til Amun-Re.
Jeg havde været på spil-shopping i Germangames – Hellerup, og havde som aftalt købt nogle ting med til Søren og Rasmus. 2 x 6nimmt til Søren, og 1 x Set til Rasmus. Efter at Rasmus og Jorid blev færdig med deres Gipf-spil, var tiden så inde for at prøve det frygtelige SET-spil. På trods af at spillet (hvis man kan kalde det et spil) er ganske simpelt, så er jeg nok ikke den rette til at give et hurtigt resume af reglerne, for jeg forstod dem tydeligvis ikke. For efter de 15 minutter det ca. tog at spille havde jeg ikke fået et eneste point – og det er IKKE en god ting.
Men ok, reglerne er noget med hurtigst muligt at finde 3 kort som er ens, men er forskellige, medmindre de alle er ens – men alligevel ikke..

Nå, men SET spillet sluttede heldigvis, og så skulle vi jo finde på noget sjovt at spille.

Valget faldt på Princes of Florence, og min hjerne som var brændt helt sammen efter SET kæmpede for at huske reglerne til spillet. Heldigvis var udfaldet af lodtrækningen, at Rasmus skulle være startspiller – hvilket betød at jeg var den sidste til at have tur.. Det skulle jo nok give rigelig med tid til at komme i tanke om reglerne. Det gik da også nogenlunde, indtil jeg opdagede at jeg havde lavet en alvorlig fejl i en af mine ture. For dem der kender spillet, kan jeg afsløre, at jeg havde købt en Skov-tile istedet for en Park-tile – og at ingen af de Works jeg havde skulle bruge skov, hvorimod 2 skulle bruge park. Flot!

Nå, men jeg kæmpede så godt jeg kunne – på trods af at jeg havde fået lidt af et setback. I spillets sidste tur havde jeg så omsider overskud til at købe den forbandende park, for der skulle vel næppe være andre der kunne være interesseret i at købe én så sent i spillet? Altså, lige på nær Ken – som også havde alvorlig brug for en park. Og ja, han fik den da også – for “sølle” 1200 floriner – ikke noget han var tilfreds med.
Princes of Florence sluttede med Søren som vinder.

Så var det tid til lidt omrokering ved bordene. Amun-Re bordet byttede “de 2 nye” ud med Rasmus og Ken og Jorid/Søren følte sig tiltrukket af Polarity. Dette efterlod Ole, Hanne (de 2 nye) samt undertegnede. Efter lidt snakken frem og tilbage fik jeg dem overtalt til at spille Attika. De havde ikke prøvet det før – så der skulle en regelforklaring til før vi kunne komme i gang.
Ole lagde hårdt ud, og fik bygget mange af sine bygninger – og jeg måtte blokere med
mine egne bygninger så han ikke kunne løbe med en hurtig sejr. Hanne blev spærret lidt inde, og løb derfor hurtig tør for plads og ressourcer, men kom dog rimelig godt igen senere i spillet.

Udfaldet blev dog at jeg løb med sejren – hvilket var lidt af en lettelse efter at have keglet så meget rundt i mine 2 forrige spil.

Nu kunne jeg så snige mig hjem med lidt af æren i behold. Ken tilbød dog et lift, så jeg
ventede pænt på at Rasmus, Ken, Hanne og Ole skulle kæmpe sig igennem Star Wars – Epic Duels. Undervejs kom Hanne til at sige følgende: “Det her er jo mere legetøj end det er et spil”. At komme med sådan en udtalelse kan være næsten ligeså farligt som at lave satire-tegninger til aviser.

Ken var den første der blev elimineret fra spillet, hvilket jo var ganske praktisk – da han så kunne køre mig hjem.

Tak for turen 🙂