Flyvende skildpadder og ømme skotter

Ken og jeg havde aftalt at mødes tidligere og spille lidt Zertz. Sjovt, men ikke særligt udfordrende var det ikke, da Ken tabte 6 spil i streg.

Efterhånden dukkede der flere op og det lykkedes mig at sælge ideen om at spille Shark med begrundelsen: ”Det er en Acquire-klon hvor man kan være o­ndere mod hinanden”.

Efter terningerne var rullet og o­ndskaben havde udfoldet sig – kunne Ken kalde sig sejreherre. Helt i overensstemmelse med spillets ånd sad Ken og pegede fingre af folk og gabte op som han plejer.


Efter det delte vi os i to grupper. Auktionsnørderne spillede det Tower of Babel. Gruppen af wanna-krigsspillere, forvildede og forvirrede rollespillere samt folk der vidste bedre kastede sig over Serenissima. Modsat sidst fik Anders forklaret reglerne rigtigt denne gang. Om det gjorde spillet til en bedre oplevelse står hen i det uvisse, men Søren vandt.

Efter de to spil Tower of Babel, samt en lille forelæsning fra Paul i skattetænkning, forlod Glistrups åndelige arvtager os samtidigt med at han nynnede ”nul skat”.

Ken og jeg kastede os over Palazzo. I to hurtige spil fik Ken stryg, men umiddelbart er spillet nok ikke så velegnet til så få spillere. Det er jo også de færreste auktionsspil der fungerer fremragende med kun to spillere.

Ken valgte at trække sig efter de to nederlag Da kun Daniel og jeg var tilbage, og han længe har ytret ønske om at prøve blokspillet Hammer of the Scots – fik han sit ønske opfyldt.

Det er ikke så tit at krigsblokspil kommer på banen i KBK, hvilet er synd – da det rent faktisk er et rigtigt godt spil.

Desværre syntes Daniels kone ikke det samme, så klokken 1 blev han beordret hjem. Da skotterne samtidigt havde fået læsterlige klø, valgte han så at kaste håndklædet i ringen.

3 tanker om "Flyvende skildpadder og ømme skotter"

  1. Så du har også indset, at Palazzo ikke er godt med to! Det var jo det, jeg sagde… 🙂

    Og er det egentlig nogen auktionsspil der fungerer med kun to spillere? Hmmm…

  2. Både Goa og Palazzos auktionsmekanisme fungerer med 2 spillere. Det kræver dog at spillerne ikke laver fejl og tænker lidt længere frem end normalt. Hvis man har købt noget dyrt for alle pengene og den anden bagefter kan købe ting meget billiget er man skidt stillet. Bare spørg Ken ;o)

Skriv et svar