Age of Steam, det ubarmhjertige spil

Denne tirsdag lykkedes det mig endelig at komme “til tiden”, og derved blive fri for at skulle vente alt for længe på at kunne deltage i et spil. De tidligt fremmødte havde gang i et spil Pizarro & Co., og alt imens det blev afsluttet dukkede der lidt flere mennesker op. Age of Steam og Twilight Imperium 3. Edition var de 2 spil der var stemning for, og da jeg var den eneste ved AoS-bordet som ikke havde prøvet det før, måtte Kasper Borup igang med at forklare mig reglerne.


På trods af at jeg fik god hjælp fra hele bordet, så var især de første 3 runder et rent mysterium for mig. Det synes urimeligt hårdt at få økonomien til at køre rundt. Alt imens resten af bordet fik indtægter, måtte jeg runde efter runde af med penge.. Og det kan aldrig være en god ting. Så det føltes lidt som en sejr da der endelig kom en runde hvor jeg fik et par mønter i indtægt. Da spillet sluttede fik at vide at jeg havde klaret mig anstændigt, taget i betragtning af at det var første gang jeg prøvede detl. Jo tak, men nu fik jeg somsagt også en fin hjælp i de helt kritiske runder, og det er samtidig en kendsgerning at jeg næsten ikke fik bygget noget.Det kommer nok ikke som en overraskelse at jeg endte på sidstepladsen – men selv om den ovenstående tekst måske ikke giver udtryk for det, så synes jeg rent faktisk det var et godt spil. Det ER et meget ubarmhjertigt spil, og det gælder om at holde tungen lige i munden for at få tingene til at køre rundt. Men jeg er da frisk på at prøve det igen en anden gang, for der var nu et eller andet facinerende ved det.

Kasper Borup og Anders Larsen valgte at vende næsen hjemad, så Morten blev sat by stand-by så jeg kunne nå et spil Tamsk imod Rasmus. Tamsk er et spil i Gipf-serien, og efter min mening slet ikke på samme niveau som de andre i serien. Hverken underholdningsmæssigt eller rent strategisk. Grunden til at jeg så i det hele taget havde det med, var at Rasmus insiterede på at jeg skulle. Tamsk er nemlig det eneste spil han mangler i den ellers fremragende Gipf-serie, og vi havde snakket om en eventuel byttehandel. Spillet formåede dog forståeligt nok heller ikke at imponere Rasmus, så byttehandel blev der ikke noget af.

Twilight Imperium bordet var stadigvæk igang med deres spil, så Morten, Rasmus og jeg gik igang med at spille China. Også her måtte jeg lige få forklaret reglerne, men de var tilgengæld en del nemmere at gå til. Vi nåede da også at spille 4 hurtige spil, før jeg besluttede mig for at kalde det en aften, og fandt hen til busstoppestedet.

Jeg kan se i spilstatistikken at Twilight Imperium spillet rent faktisk blev afsluttet. Da jeg forlod klubben var bordet ellers godt fyldt med alverdens brikker, og gav ikke udtryk på at det var ved at være ved vejs ende – men hvad ved jeg.

Jeg kan også se at Rasmus og Morten fik afprøvet Hive. Et spil som jeg ved Rasmus fornylig har erhvervet sig. Det er et spil jeg selv i længere tid har overvejet at skulle invistere i, men når jeg bestiller spil plejer der altid lige at være et par andre titler jeg hellere vil købe. Rasmus vandt 2 af de 3 spil mod Morten, så jeg kan forestille mig at Rasmus synes det er et udemærket spil. Men hvor godt er det i bund og grund.. Du får Tamsk + X antal kroner*, og jeg får Hive? Hvad kan vi finde ud af 🙂

*dette skal ikke opfattes som at Rasmus har ret til at indsætte et vilkårligt beløb, men ment som en hentydning til at vi burde kunne finde en løsning.

2 tanker om "Age of Steam, det ubarmhjertige spil"

Skriv et svar