Mens det meste af Danmark sad klinet foran husalteret og fulgte små røde og blå blokke, der skrumpede og voksede i et væk, havde en forsamling brætspilsentusiaster som sædvanligt indfundet sig i KBK for at spille mystiske spil fra Tyskland.

De første par spillere dukkede op ved 17-tiden og snakken gik selvfølgelig om valget. Umiddelbart var der blandt de fremmødte ikke mange fra den blå blok, måske fordi de ikke var mødt op til klubaften, idet de regnede med at der var noget at fejre senere på aftenen.

Vi valgte at dele os i 3 grupper, da vi var 11 personer. Ken råbte som sædvanligt Sankt Petersborg og fik lokket Anette, Søren og Bo (!) til et spil. Ken vandt det første spil, men meget overraskende vandt Bo det andet spil.

Teis valgte at spille Ra med Simon og Mads som ikke havde prøvet det før. Teis’ skamlige ide om kun at spille mod folk der ikke havde prøvet det før, blev kronet med en sejr.

Efter det gik han videre med planen og introducerede dem til endnu et fremragende Knizia-spil: Samurai. Desværre for Teis fangede Simon åbenbart spillet ret hurtigt, idet han vandt.

Jeg overtalte Anders von Deden, Paul Sommer og Steen til KBK’s nye auktionsdarling “Pizarro & Co“. På mit bord stod den som sagt på auktioner – efterfulgt af auktioner – efterfulgt af auktioner. Sjovere bliver det ikke, især når man vinder ;o) Efter det valgte vi et hurtigt filler-spil “Karibik” som er blind guessing-spil, hvor man byder på at flytte skibe rundt og stjæle skatte og forhåbentligt for dem hjem til egne piratreder. Vi spillede det også i sidste uge, og jeg må tilstå, at jeg synes det var lidt kedeligt. Måske er det lidt bedre, når folk er bedre til at blokere hinanden og gætte rigtigt. Selvom jeg vandt på et, efter egen mening, sublim kombinationsbrug af skibe, synes jeg stadig at spillet er for tyndt og kaotisk.

Efter det spil hoppede jeg over til Sankt Petersborg-bordet der nu havde fundet Attila frem. Atilla er Acquire med stammer på folkevandring. Efter at Ken og jeg havde forklaret regler gik det løs. Desværre havde Ken i første halvdel af spillet lidt svært ved at styre sine bevægelser og væltede scoringspladen. Da det var umuligt at rekonstruere valgt vi at starte forfra – efter vi havde flyttet scoringspladen væk fra Ken.

Bo havde åbenbart fanget et par fif i “første” spil og lagde sig ret hurtigt foran og førte hele spillet igennem. Ken som har spillet Atilla et par gange fik en “mindre” hjerneblødning, da han kom til at spille 4 af sine 6 kort væk i em konflikt. Da det blev hans tur, var han nødt til at spille et af de to kort, som han havde tilbage. Desværre for Ken afsluttede det spillet. Bo vandt dermed stort og Ken kom ind på en suveræn sidsteplads. Bo var ikke til at skyde igennem, selvom vi bare lod ham vinde for at lokke ham til at holde op med at spille ASL.

Bo gik og Ken, Anette og jeg spillede så Pizarro & Co. Anette havde ikke prøvet det før, men vandt alligevel ganske overbevisende. Ken spillede nu også ganske mytisk i spillet. Han købte alle 3 Magellan-kort uden mulighed for at købe de næste. Ikke underligt fik han den laveste score jeg nogensinde har set i Pizarro & Co ;o)

De to andre borde valgte begge at spille Eufrat & Tigris! Det er desværre sjældent at Eufrat & Tigris kommer frem, men det må man sige ændrede sig denne aften. Efter Eufrat & Tigris afsluttede Teis, Paul og Steen med to hurtige spil 6 Nimmt!.

Efter det var der opbrud i klubben, men Teis, Anders, Anette og jeg sluttede med et sidste spil Pizarro & Co. som Anders vandt.

Efter det var det hjem og se fjernsyn med socialdemokrater, der græd over små røde og blå blokke der fes op og ned.

For yderligere detaljer se spilstatisik.