Arbejdsweekenden er godt igang, men vi kan godt bruge et par ekstra hænder søndag og/eller mandag hvis vi skal være helt sikre på at vores klub-lokale er klar til brug på Tirsdag.
Lørdagen blev primært brugt til at fjerne den falske væg nede bagerst i lokalet samt at hamre puds ned fra et par vægge og forberede samme vægge til maling mv. Indsatsen var god, men der er stadig en del at gøre.
Søndag
Søndagens “program” starter klokken 11.00 og kommer primært til at handle om at få malet. Men der er et par andre projekter vi meget gerne også vil nå. I øjeblikket er det kun mig selv og Michael Hastrup-Leth der planlægger at dukke op, så vi kan sagtens bruge lidt assistance, der er stadig en del at lave.
Mandag
Om alt går vel søndag, så bliver mandagens program blot at forberede lokalet til klub-aftenen på Tirsdag. Det kan dog ikke udelukkes at der også skal males lidt og kigges på andre projekter.
Med andre ord – der er brug for mere hjælp. Hvis du kan afse tid, så bare sørg for at dukke op søndag. Mandagens arbejde koordineres via Rasmus.