Tirsdag den 27 Maj

Denne Tirsdag medbragte jeg Hermagor, som jeg netop havde erhvervet mig til en billig penge i Fantask. Ikke just et nyt spil men et, fra 2006, som jeg var faldet over ved en tilfældighed.
Da jeg Ankom sad Rasmus og skumlede over reglerne til sin spilleaftale, som indebar El capitain og da der ikke var andre (end de invasive arter ASL’er) skyndte jeg, at pakke mit spil ud, studere reglerne og begynde min hverve kampagne.
Kenneth, Vivien, Alex og jeg satte os om bordet og da en (måske) kommende ny KBK’er, lystrende navnet Michael, kom på besøg, kom han også med.

Hermagor er et forretningsspil, hvor man indkøber vare i hovedbyen Hermagor og derefter rejser rundt i landet, for at sælge i provinsbyerne.Spillet spilles i 4 ture, hvor hver tur er delt op i faser.Således starter man med, at sende sine købere på markedet, hvor de konkurrerer mod de andre deltager om, at tilegne sig de udbudte vare ved at placere ens købere taktisk rundt om boderne. Varen går til dem, som er stærkest repræsenteret rundt om hver vare.Herefter får man indkomst afhængigt af, hvordan ens købere står i henhold til hinanden (Der er ingen, der har sagt at tyske spil, skal være logiske ).Nu er det tid til, at sende sin sælger rundt i landet og sælge. Desværre skal alle betale vejskat og bompenge, så man skal begrænse sin færden mest muligt.Spillerne har kun et givent antal aktionsture, til at udrette deres gøren og det er derfor også om, at optimere hver tur.Hvor man sælger sine vare kan man ikke vende tilbage til (ved ikke, hvad det er de sælger?) så igen skal man planlægge for, at finde den rigtige pris.Når spillet er slut, efter 1-2 timer, gives bonus point ud fra en række kriterier, så som længste handelsvej, mest dominans i en region osv.

Jeg var meget positiv over spillet, som virkede utroligt balanceret (hvad man end gjorde havde det en effekt på noget andet), havde nogle mekanismer, som jeg ikke havde set før og med en tilpas længde.Spillet blev vel modtaget af mine medspillere (måske med undtagelse af Kenneth, som troede, at det galt om, at komme af med sine penge) og det er helt sikkert, at det skal prøves igen.Samtidigt var El Capitain bordet, som husede Rasmus, Simon (ny), Jens og Peter, stadig i gang og vi valgte at kaste os over et hurtigt spil Pizarro.Aftens sejr herre blev Vivien, som vandt 2 point over mig i Hermagor (stadig ikke helt sikker på, at jeg vil acceptere det) og tørrede os andre godt og grundigt af i Pizarro.

2 tanker om "Tirsdag den 27 Maj"

  1. “Denne Tirsdag medbragte jeg Hermagor, som jeg netop havde erhvervet mig til en billig penge i Fantask.”

    …Synes du sagde du havede givet 200,- for det?
    Det er da ikke billigt for noget pap og træbrikker, hvis eneste formål er at give lidt varme når det bliver smidt i pejsen?

Skriv et svar