Spændende Essen-nyheder, take 1

Jeg har fået kigget på listen af nye Essen-spil på Boardgamenews.com (sorteret efter forlag: A-M, N-Z). Og jeg har i den forbindelse fået lavet min egen liste over de spil, jeg synes ser spændende ud.

Det er værd at bemærke at min liste ikke skal opfattes som nogen generel liste af spil, som folk der godt kan lide tunge, tyske spil kan tænkes at være interesseret i. Jeg er nemlig sprunget let og elegant over en del af de spil som folk generelt ser mest frem til. F.eks. de nye Age of Steam varianter, de nye spil fra Richard Breeze (Fowl Play, bl.a.), og spil som Hameln hvor det virker som om det mest er komponenterne (i dette tilfælde små, søde rottefigurer) folk er hypede over.

Når det er sagt, betyder det ikke at min liste på nogen måde er blevet en kort liste!
Så her er, uden yderligere omsvøb, første udgave af Jens’ liste over spændende Essen 2006-nyheder:

Angelo Porazzi Games

Cwali

  • Factory Fun (Corné van Moorsel). Mystisk udseende placer-tiles-på-et-bræt spil om at opbygge sin egen fabrik. Ser sjovt ud.

daVinci Games

  • Leonardo da Vinci (Flaminia Brasini, Virginia Gigli, Stefano Luperto, Antonio Tinto). Spillerne investerer i ressourcer og allokerer deres arbejdsmænd. “Caylus-agtigt”.

Eggertspiele

  • Imperial (Mac Gerdts). Spillerne er investorer der forsøger at påvirke de europæiske stormagter omkring 1800-tallet. Beskrevet som et slags søsterspil til sidste års Antike.

Fanpro

Fantasy Flight Games

(det er ikke meget vi ser fra FFG i år…)

Hans im Glück

  • Taluva (Marcel-André Casasola-Merkle). Fantasy-agtigt tema. Spillerne forsøger at kolonisere en ø, men vulkaner gør at øen ændrer udseende. Terrasse-agtige højdeforskelle på brættet, a la Java.

(og som man kan se, er Hans im Glück heller ikke ligefrem overrepræsenteret ved dette års messe…)

Kosmos

  • Kampf um Rom (Klaus Teuber). Det nyeste Settlers spil, i samme serie som Candamir og Elasund. Dette minder dog meget mere om det almindelig Settlers, spillet på et “historisk” bræt.

Mattel / Brian Yu

  • Desert Bazaar (Brian Yu). Karavaner i ørkenen. Et sekskantet bræt med sekskantede felter. Tile placement & forskellige ressourcer. Ser spændende ud, men det er vist ikke sikkert at det overhovedet er til salg på Essen.

Mayfair Games

  • Valley of the Kings (?). Spillet ingen ved noget om. Ifølge Boardgamegeek’s side om spillet skulle det oprindeligt være udkommet i 2004. Ingen har ratet det, der er ingen billeder af det. Men…(!) tile placement med gammelægyptisk tema kan ikke være andet end godt. 🙂

Phalanx Games

  • Anasazi (Klaus-Jürgen Wrede). Spillerne organiserer ekspeditioner der skal finde levn efter de nordamerikanske Ansazi-indianerne.
  • Bison (Wolfgang Kramer and Michael Kiesling). Designerne taler for sig selv. Ressource-manipulation og area control.
  • Emira (Liesbeth van Zier and Paul van Hove). Her er det temaet der trækker. Spillerne er sheiker, som forsøger at tiltrække de rigtige kvinder til deres harem. Nogen skal jo tage opvasken. 🙂
  • Italia (Andreas Steding). Et spil i Britannia-serien, designet af manden bag Hispania (som jeg dog ikke var vild med). Mon ikke Italia er bedre?
  • Justinian (Alessandro Saragosa & Leo Colovini). Pseudo-abstrakt spil (det er jo Colovini!) hvor spillerne forsøger at bestikke hofmænd ved kejser Justinians hof.

(umiddelbart er Phalanx Games den helt stort guldgrube i år, med ikke mindre end fem meget interessante spil på min liste. Kan de virkelig allesammen være gode?)

Pro Ludo

  • Ave Caesar (Wolfgang Riedesser). Genoptryk af det gamle Ravensburger væddeløbsspil som længe har været et af de mest efterspurgte spil på brugtmarkeder verden over.

Queen games

  • Der Dieb von Bagdad (Thorsten Gimmler). Ikke overraskende repræsenterer spillerne tyve i Bagdad. 🙂 Designeren har tidligeret udgivet bl.a. Geschenkt og Aton.

Rio Grande Games

  • Gloria Mundi (James Ernest and Mike Selinker / Lone Shark Games). Dette første store spil udgivet primært af RGG har været længe undervejs. Spillerne er romerske rigmænd som forsøger at flygte fra de invaderende Gotere. Administration af gårde, byer og legioner. Ressourcer.
  • Medici vs Strozzi (Reiner Knizia). Efter alt at dømme er dette et to-personers Medici!
  • (Taluva). Engelsk udgave.
  • (Thief of Bagdad). Engelsk udgave.

Surprised Stare Games

Warfrog

  • Perikles (Martin Wallace). Med min smag burde jeg efterhånden vide bedre, men faktisk synes jeg Martin Wallace’s seneste udspil fra Warfrog ser rigtigt spændende ud. Spillerne kontrollerer byer og sender hære mod hinanden i det gamle Grækenland. What’s not to like?

Ystari Games

  • Yspahan (Sébastien Pauchon). Seneste udspil fra det nye kult-firma. Spillerne er handelsmænd som forsøger at afsætte deres varer, bygge bygninger, osv.

Z-Man Games

  • Gheos (Rene Wiersma). Letvægts civilisationsspil, med elementer af Carcassonne. Brættet opbygges efterhånden af trekantede tiles. Ser rigtigt cool ud.
  • Silk Road (Ted Cheatham and Bruno Faidutti). Godt nok er det Faidutti, men det er også auktioner, og køb og salg af varer.

6 tanker om "Spændende Essen-nyheder, take 1"

  1. Der er en del af dem der allerede er udkommet, så du bør jo nok begrænse dig til de lidt mere sjældne ting som kun kan skaffes på Essen-messen. På den måde har du også nemmere plads til alle de mystiske ting, som jeg vil have at du tager med hjem til mig.

  2. Det er vel principielt spillene fra de lidt mere obskure forlag, som du skal anskaffe. De andre er enten kommet i butikkerne eller kommer det lige efter Essen.

    På den måde har du også mere plads til alle de spil, som du skal have med hjem til mig.

  3. Ja, vi har jo snakket om det. Lad mig præcisere: Min liste indeholder de spil som jeg synes lyder interessante, uanset hvor stort oplaget af dem er, eller hvor obskur udgiveren er. “Sjældenheder på Essen 2006” er en helt anden liste. 🙂

    Jeg nævnte et par sjældenheder som jeg *ikke* har med på listen (f.eks. Hameln eller de nye ting fra Winsome), men når jeg nu ikke synes de lyder spændende, vil jeg ikke købe dem, uanset hvor meget samlerobjekter de er. Mit motto er: Hellere et supergodt (men almindeligt) spil fra et stort forlag end et middelmådigt (men sjældent) spil fra et lille firma. 🙂

    Er der nogen “Jens-spil” på Boardgamenews’ liste som jeg har misset? Spil fra de obskure forlag som jeg ville gide spille? Hvis ja, vil jeg mægtigt gerne høre om dem så jeg kan få dem skrevet på listen…

Skriv et svar