Tirsdag d. 7.3.2006 kom der for en gang skyld et ordentligt brætspil på bordet i KBKs lokaler – nemlig GMT-Games’ Wellington, som lader op til 4 personer gennemspille den del af Napoleons-krigene som foregik på den Iberiske halvø i 1812-1814.
Vi var dog kun 3 spillere: Bo, Claus Westh og undertegnede. Vi trak lod om de 4 spillende nationer: Bo trak ”Nord-Franking”, Claus W. trak ”Syd-Frankrig” og jeg spillede således både England og Spanien. Spillets mekanismer læner sig tæt op af et andet GMT-spil: Napoleonic Wars, men indeholder ikke de samme spegede diplomati-mekanismer. Det betyder at alliancerne ikke ændres i løbet af spillet, om end man stadig spiller med individuel vinder. Spillet udviklede sig dramatisk: England og Spanien lavede en kollektiv synkebevægelse, men klumpen i halsen sad fast: Frankrig (Claus W.) startede med at indtage et spansk fort, hvor de tillige udryddede en spansk hær. Ud fra Bud Spencer-devisen ”angreb er det bedste forsvar”, kastede både englændere og spaniere sig ud i dramatiske modangreb, og de slog de franske hære tilbage i en række mindeværdige slag. Begge franske lejre valgte at fokusere på oprustning – kun afbrudt af Bos dristige kampagne ad nordvejen til Porto, som han faktisk indtog, for dog kun at se hele hæren gå til grunde runden efter, da Wellington resolut angreb over floden ind i Porto. I Wellington spiller terninger en stor rolle, når der skal udkæmpes et slag. Som designerne skriver – store slag i denne historiske periode var ofte uforudsigelige, og resulterede ofte i totale routs selvom hærene der mødtes var omtrent lige store. Dette oplevede vi i sandhed i dette spil Wellington – hele 1812 turen var en lang deroute for de franske tropper, og ved årets afslutning valgte de at kaste håndklædet i ringen. Der er revanche næste tirsdag. Nåja, ved det andet bord blev der spillet bl.a. et Knizia-spil og andet godt 🙂
7 tanker om "The Duke of Damnation"
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Nu stod den som sagt på tyske”matadorspil” for mit vedkommende. De er lidt lettere at gå til, end flere timers spansk guerillakrig. Jeg kaster mig nu gerne over Wellington eller Napoleonic Wars i weekendregi, hvis der skulle være stemning for det.
Ja, jeg er da klar – jeg har jo mere eller mindre trængt mig selv op i et hjørne, hvor der kun er plads til GMTs card-drivens 🙂 Godt de bliver ved med at publicere nye. Hvem køber Kutuzov?
>hvor der kun er plads til GMTs card-drivens 🙂
Yikes, jeg ryster bare ved tanken… 😉
You don’t like, mr. Hoppe? 🙂
Nogle af dem er da OK, det virker bare lidt som en arbitrær (og unødvendig) begrænsning at sætte på sig selv, når der nu er så mange forskellige interessante krigsspil “out there”. 🙂
Jeg skal nok købe Kutuzov når det udkommer … og jeg skal hævne det pinlige nederlag når vi spiller igen imorgen.
Det er helt sikkert en begrænsning – og den er nok også arbitrær. Til gengæld har de virkelig givet mig stor fornøjelse. Jeg spiller *stadig* PoG og BtB via email, og med Nappy og Wellington har de lavet nogen spil, man rent faktisk godt kan nå at spille på en klubaften – se det er jo alletiders!
Mht. til øvrige gode krigsspil derude – du har givetvis ret – jeg har bare ikke haft krudtet til at opsøge og afprøve dem. Men du er da velkommen til at introducere mig til nogle af dine favoritter 🙂