Denne tirsdag havde et sløvt fremmøde på kun 6 personer. Men alt var ved det gamle. Jeg mødte,- som altid, til tiden – Rasmus foreslog at vi skulle spille Acquire, jeg fik nævnt Powergrid, og Jorid måtte atter engang høre de samme slidte Rasmus/Ken-jokes om Norge. Somsagt, intet nyt under solen.
Ken og Rasmus lagde ud med et par hurtige spil Zertz, og Ken's hoverende latter afslørede hvem der havde kontrollen over de spil.

Derefter fordelte vi os på 2 borde – hvor Rasmus, Jesper og Poul gik i krig med Caylus, og Ken, Jorid samt undertegnede, kastede os over Princes of Florence.
Forrige tirsdag prøvede jeg Princes og Florence, både som 5-personers og 4-personers spil, og jeg må konstantere at spillet er mere interresant med flere end 3 spillere.
Spillet var forholdsvis hurtigt overstået – og det blev Ken som trak det længste strå.

Caylus bordet var langt fra færdig – så efter en mindre diskussion valgte vi at spille “El Grande”. Jorid havde ikke prøvet det før, så jeg gik igang med regelforklaringen. Nu var det selv meget lang tid siden jeg sidst havde spillet det, men efterhånden som jeg fik vrøvlet mig igennem tingene, syntes jeg selv det sagde gav mening. Det er ellers sjældent jeg oplever det 🙂

El Grande er et Area-control spil, og Jorid lagde ud med at indtage nogle af de
områder/regioner på brættet hvor mine blå brikker var placeret. Ken gjorde hende kunsten efter, og spillets tema synes at være “slå på blå”. Efter første scoringsrunde lå vi dog alle rimelig lige, men det skulle snart ændre sig. Ken fik spillet en aktion, som gav ham voldsomt mange point, og bragte ham klart i spidsen. De efterfølgende runder fik Jorid dog minimeret afstanden, og efter sidste scoringsrunde var det hende der havde flest point.

På trods af sejeren benyttede hun sig ikke af retten til at hovere. Om det skyldes norsk høflighed, eller om hun bare ikke synes spillet havde været videre interessant, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Havde Ken løbet med sejren, havde historien ihvertfald været en hel anden..

Men det var sjovt at få prøvet El Grande igen, og det er stadigvæk et af mine favoritspil. Reglerne er rimelig simple – og i det hele taget virker spillet godt afbalanceret. Som så mange andre spil er det dog lidt bedre med 4 eller 5 spillere, da der så er mere kamp om de forskellige aktionskort, og positioner på brættet.

Jorid besluttede sig for at det var blevet fyraften, og stemplede ud allerede ved 9 tiden. Caylus bordet var godt nok blevet færdig med deres spil, men var så gået igang med et andet længervarende spil, nemlig Goa. Ken og jeg var derfor efterladt til selv at stå for underholdningen – og vi lagde ud med Blokus Duo. Det var første gang jeg fik prøvet den udgave – men det må siges at fungere ganske glimrende.

Derefter fik jeg mulighed for at prøve Battleline, hvor Ken's erfaring med spillet, dog hurtig skulle vise sig at besejre det eventuelle begynder held jeg kunne diske op med.

Vi sluttede af med et hurtigt spil Zertz, hvor jeg efter at have været godt presset det meste af spillet, hev et par tricks ud af ærmet, og hev sejeren i land. Goa spillerne var imellemtiden også blevet færdig, og folk begyndte at liste hjemad..
Fodboldkongen lukkede og slukkede.