KBK aftenen bød på endnu et spil Caylus, denne gang med fem deltagere; Sune, Ken, Rasmus, Anders og mig. Jeg kom et stykke ind i spillet uden at have tiltusket mig nogen Favours, og som konsekvens af dette valgte jeg helt at lade være med at gå efter dem. Istedet minimerede jeg min indsats på slottet, og koncentrerede mig om at bygge bygninger, og det gik også meget godt. Ikke godt nok, dog, for Ken fik mange Favours, og fik bl.a. 20 VP fra den øverste række. Det var nok til at give ham sejren:
Orange (Ken), sort (Anders), blå (Sune), grøn (mig) og rød (Rasmus)
Bemærk Rasmus’ flotte placering. 🙂
Dette spil bekræftede mit første indtryk af, at spillet er for langsommeligt. I særdeleshed med 5 spillere, hvor det bare fortsætter og fortsætter med det samme, igen og igen… Egentlig kan jeg godt lide den type handlinger og beslutninger spillet involverer – på papiret er det et rigtigt Jens-spil – det er bare for meget af det gode.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve det med færre (2-3) spillere, og se hvordan det så fungerer. Jeg har en mistanke om, at det ville passe mig bedre. 5 spillere er i hvert fald for mange, synes jeg. Men når det er sagt, var det jo sådan meget sjovt, og man kan sagtens spille værre spil end Caylus!
Jeg har prøvet at spille Caylus på nettet. Det fungerer faktisk fint med 3, og er en smule hurtigere end det rigtige spil. Spillet er dog mere striks på nettet, da man ikke kan lave noget om. Fx kan man komme til at vælge en favour som man ikke kan bruge uden at systemet spørg om man virkelig vil være så dum! Men alt i alt fungerer det fint, om end man til tider skal være lidt varsom med at trykke for hurtigt.
Sjovt nok er det faktisk ikke meget hurtigere at spille Caylus online på BSW i forhold til pap versionen. Det virker som om at mekanikken med at hver spiller efter tur laver en hurtig handling ikke er så god når det drejer sig om online spil.
Jeg tror nu at det der spiller mest ind er antallet af spillere. Kompleksiteten stiger med flere spillere. Folk sidder og forsøger at tænke alle mulighederne igennem. 2 og 3-personneresspil går altså hurtigere.
Men Sørens konklusion er vel god nok, ikke? Jo færre diskrete trin man kan opdele spillet i, jo mindre ventetid må der vel være, set totalt?
Nemlig, og specielt hvis folk skal sidde og reanalysere efter hver eneste lillebitte træk de andre har lavet. Det virkede lidt som om der var sådan en med i spillet i går.