Jeg ankom lidt klokken 18:00 i år. Når man er vant til conner i Jylland, hvor der allerede ved 16-17 tiden kommer godt gang i tingene, var det en lidt mærkeligt at opleve connen som halvtom og sløv så kort tid før spillene skulle begynde. I løbet af den næste times tid kom der dog væltende ind med mennesker og den sædvanlige con stemning indfandt sig.
Jeg ankom lidt klokken 18:00 i år. Når man er vant til conner i Jylland, hvor der allerede ved 16-17 tiden kommer godt gang i tingene, var det en lidt mærkeligt at opleve connen som halvtom og sløv så kort tid før spillene skulle begynde. I løbet af den næste times tid kom der dog væltende ind med mennesker og den sædvanlige con stemning indfandt sig.
Igen i år havde klubben et lokale på connen. Vi fik dog ikke gjort så meget ud af det, men det fungerede som rammen om et par turneringer i løbet af weekenden.
Første spil for mig var Ursuppe fredag aften. Efter at have hørt både en masse godt og lidt skidt om spillet var jeg spændt på at prøver det. Før turneringen var det som slog mig at de tilmeldte her var en helt anden type en man f.eks. ser til Puerto Rico eller Settlers. Der var mange unge spillere og det var klart en en del kom for at spille som ren underholdning ikke for at vinde, så vidt jeg kunne vurdere var der også meget få som overhovedet havde prøvet spillet før. Selve spillet var ret sjovt men desværre klarede jeg mig ikke godt og gik derfor heller ikke videre.
I stedet kunne jeg gå over til “Heksens Hule” nyde en af deres hjemmebagte kager og espresso – der absolut var værd at betale for.
Lørdag formiddag startede ud med San Juan. Efter at være blevet lidt træt ad den megen analyse i Puerto Rico glædede jeg mig noget med samme tema men mere “light”. Til turneringen var der mødt 20 spillere op. I modsætning til Ursuppe var deltagerne her i højere grad “spilnørder” og en del kendte også reglerne. Da San Juan jo er et forholdvist hurtigt spil nåede vi fire indledende runder inden der til sidst var en finale. I de indledende runder klarede jeg mig bedst af alle spillere, på trods af at have startet turneringen uden at kende reglerne. Før finalen
var jeg lidt spændt på om jeg nu stod til at tabe grueligt til en flok San Juan hajer. Finalen sluttede dog fint med at jeg efter at havde en god position 2/3 inde i spillet kunne slutte med en komfortabel sejr og gå fra turneringen med en gul vindertrøje.
Om eftermiddagen stod den på Memoir 44. Endnu et spil jeg ikke kendte men har haft lyst til at prøve i et stykke tid. Her var deltagerne en blanding af folk som kendte spillet godt og så en del som bare var tiltrukket af temaet om 2. Verdenskrig. Med 20 spillere som skulle spille 1 mod 1 var der rimeligt mange borde i brug. I den indledende runde skulle spilles to scenarier designet specielt til Viking Con. Da hvert scenarie skulle spilles både som tysker og allieret blev det til fire spil i den indledende runde. Desværre havde nogen spil det med at trække ud. Derfor måtte jeg i panik løbe ud efter aftensmad midt i det sidste spil og endte med først at få afsluttet den indledende runde næsten en time efter at spilleblokken var slut. På det tidspunkt stod det klart at jeg faktisk havde klaret mig rigtigt godt og ville havde været i finalen hvis ikke jeg havde tabt på 2. niveau af tiebreakers. Under alle omstændigheder var det er sjovt spil og noget bedre en forgængeren Battle Cry, som jeg fik prøvet mod Teis søndag.
Søndag var det den længe ventede Ricochet Robot turnering der var på programmet. Jeg vil ikke uddybe Teis’ udemærkede beskrivelse yderligere end at sige jeg nu godt kan forstå hvorfor det ikke er sjovt at spille med nogen der er meget bedre end en selv – i finalen fik jeg simpelthen ikke en ben til jorden.