Gøglerens gøgleraften

Tirsdag aften var endnu engang oprundet. Denne tirsdag skulle dog senere vise sig at blive historisk for Kasper. Rasmus, Søren m.fl havde rodet sig ud i et spil Leornado, se hvordan dette forløb andetsteds. Alex og jeg stod og kiggede lidt på spillet, men så kom Kasper ind af døren og så var vi nok til at starte endnu et spil. Så meldte det store spørgsmål hvad vi skulle spille. Efter lidt snak frem og tilbage endte vi med et spil Fürsten, an Deutsch natürlich. Alex og jeg havde kun prøvet spillet en gang før. Fra sidst jeg havde spillet, erindrede jeg vigtigheden af at få nogle gøglere. Senere skulle det vise sig at denne vigtige information, åbenbart ikke rigtigt var feset ind.
Spillet gik igang og jeg fik æren af at blive startspiller. Jeg starter med at udbyde en gøgler til auktion, Kasper vinder auktionen og får gøgleren. Dette skal senere vise sig at blive et mønster der gentager sig op til flere gange. Kasper får stort set en gøgler ved hver auktion og betaler i snit 900 for dem. Kent dukker op og kigger lige på brættet og noterer sig at Kasper har erhvervet sig en del gøglere. Han spørger hvor meget han har giver for dem, og orienterer os om at de bør gå for en 15-1600. Kent går over og kigger lidt på et andet spil og vender så tilbage til bordet senere. Kasper viser Kent sin plade hvor det eneste der ligger fremme er en bunke gøglere og et stykke skov. Kasper indrømmer at det er lidt vanvittigt og at han aldrig har været med til så vildt et spil. Kasper er ved at tage sin næst runde på tracket, da det lykkedes for mig at sørge for at han ikke fik bonuspointene for størst bygningsværk. Spillet ender ikke overraskende i Kaspers favør, med en score som nok ikke i nærmeste fremtid vil kunne slås.
Efter dette spil, spiller vi Puerto Rico nu med Kent som fjerdemand. Alex har ikke prøvet dette før, så Kent giver en hurtig regelforklaring. Spillet går igang og efterhånden som spillet skrider frem, pointerer Kent overfor Kasper vigtigheden af at man ikke giver små praktiske tips, fordi den foreslåede strategi altid sjovt nok også ender med at give en fordel til personen der kom med det gode råd. Hen imod slutningen står det klart at jeg vil kunne afslutte spillet ved at tage mayoren. Alex pointerer at jeg kun skal gøre dette, hvis jeg er sikker på at få mere ud af det end Kasper. Efter lidt snak frem og tilbage tager jeg mayoren, spillet slutter og Kasper scorer flere point end mig. Kasper prøver bagefter på en meget ulogisk måde at forklare hvordan jeg at med mit træk havde forhindret alle i at få en 1/3 del point. Kent og Alex var noget uforstående over for denne forklaring, da de jo ikke havde fået nogle point ud af mit træk. Jeg forlader selskabet, men når at se at Skt. Petersburg bliver sat op.

En tanke om "Gøglerens gøgleraften"

  1. En klassisk Kasper-historie. Du kan være sikker på at hvis der står 3 nye medlemmer, så står Kasper der og spørg “Har I prøvet at spille Age of Steam før? Nej, siger I. Så skal I bare komme med mig. Age of Steam er et nemt spil, hvor man bare skal gøre som jeg siger………” Tre timer senere har Kasper vundet stort. ;o)

Skriv et svar