Søndag aften i KBK

Søndag….til og med Påskedag! Mens resten af Danmark tilbringer søndagen i kirken badet i guds lys, sniger fire personer sig ned i KBK’s mørke kølige kælder for at spille!!!

Jeg havde lavet en aftale med Rasmus og to af mine venner (Mikkel og David) om, at prøve et spil Antiquity.
Spillet er fra Splotter og består af en tre-fire millioner papdele og derfor ikke for personer med ti tommelfingre (Rasmus klarede sig nogenlunde trods sit handicap).
Det tager en tre timer og er et typisk ”city-building” spil, som spilles i faser, hvor man sender sine arbejdere ud i landskabet for at høste ressourcer. Ressourcer som senere kan bruges til at bygge bygninger med (havne, hospitaler, universiteter osv), som alle har en bestemt funktion i spillet.
Det der gør spillet unik er de to mekanismer: Famine og pollution.
Famine slår ens befolkning ihjel og fylder byerne med gravsten, hvis man ikke har mad nok. Gravstene optager plads i byerne, hvor nyttige bygninger kunne stå.
Pollution. Udpint jord og forurenet søer er resultatet af den voldsomme udnyttelse af jordens ressourcer (lyder bekendt), derfor bliver områderne omkring ens byer bare og golde jo længere man kommer ind i spillet.
Det er to mekanismer, som ligger et voldsomt pres på spillerne fra tur et (eller man kan gøre, som undertegnet…lade befolkningen dø som fluer i fremskridtets navn).
Et spil, hvor ens strategi hele tiden må vente lidt, på grund af nyopstået problemer.

Efter reglerne var forklaret gik spillet i gang og det blev hurtigt klart, at det er et spil, hvor man opnår mest ved selv, at læse reglerne, da spillet kan virke meget overvældende første gang (Nogen mente at det var undertegnet, som ikke forklarede godt nok, hvilket jeg blankt kan afvise.)
Efter 3 timer kunne David informere os om, at han var 3 runder fra, at have opfyldt sine vinder betingelser, hvilket vi ikke kunne forhindre og måtte erkende David, som vinder af Antiquity denne aften.

Derefter hev Rasmus sit nye Portobello Market frem og satte os hurtigt ind i reglerne.
Jeg kunne hurtigt erkende, at det ikke var et spil, som jeg var pjattet med, men det var tydeligt et godt spil med nogle enkle fornemme mekanismer, som fungerede rigtigt godt.
Design og komponenter var ligeledes pæne, så der er ingen tvivl om, at det vil klarer sig godt på BGG hitlisten.
Rasmus gav os baghjul og vandt overlegent.
Så var det tid til at slutte med et hurtigt For Sale, som Rasmus vandt (med et point over mig. Tror stadig han snød) og klokken et lukkede og slukkede vi.

Skriv et svar