Jeg trådte ind af klubbens lokaler lidt over 18.00, og en gruppe mennesker var ved at afslutte et hurtigt spil “For Sale”. Der var et enkelt nyt ansigt (Thomas), og de er som altid mere end velkomne.
7 Mennesker skulle nu fordeles på 2 spil, og da jeg forslog Tempus fik jeg hurtig Teis og Jorid med på idéen. Rasmus, Ken, Poul og Thomas valgte istedet at spille Amun Re.
Amun-Re har jeg kun prøvet en enkelt gang, og da det dengang involverede en rimelig dårlog regelforklaring – var jeg ganske blank hele spillet igennem. Det gjorde heller ikke situationen bedre, at jeg spillede imod nogle af klubbens mest garvede Amun-Re spillere, så jeg har ikke haft den store interesse i at prøve spillet sidenhen.
Men jeg håber at Thomas havde en bedre oplevelse med spillet end jeg havde, og at han ikke er blevet skræmt væk af hajerne.

Tempus prøvede jeg for første gang forrige Tirsdag, og det var tilgengæld et spil som fangede med det samme. Det er egentlig et rimelig simpelt spil, og havde samtidig en ret høj “fun-factor”, så glædede mig til at prøve det igen.
Vi havde alle prøvet det før, så det krævede kun nogle enkelte kig i regelhæftet for at få afklaret nogle få ting – før vi var klar til at kaste os ud i det.

Og det gik stærkt. Vi holdt et ganske højt spil-tempo det meste af spillet igennem, og det så ud til at gå forrygende godt for mit vedkommende. Jeg var den som havde flest byer, jeg havde umiddelbart mest plads at gøre godt med på spillepladen, og jeg var hele tiden den som kom først frem på “Tech track”.
Mod slutningen af spillet skulle det dog vise sig, at både Jorid og Teis var kommet godt med, og det var Jorid som kom hen på Tech-trackens sidste felt, som giver spilleren 3 ekstra victory points.
Efter en point optælling skulle det så vise sig at det slet ikke så så godt ud, som først antaget. Jorid vandt, og jeg tror såmænd at jeg fik sidstepladsen.. Hvor gik detgalt..?

Jeg havde ikke helt samme fornøjelse med at spille Tempus 3-player, som da jeg prøvede det med 4 personer. Det er i forvejen et spil, hvor man kan gemme sig lidt for meget, og spille meget passivt – og det virkede umiddelbart som om det er endnu nemmere når man kun er 3 personer. Men det er stadigvæk et spil jeg er ganske begejstret for, og det bør komme i min spil-samling inden længe.

Amun-Re bordet kunne ikke følge med i vores tempo, så de var endnu ikke færdig med deres spil. Peter var dukket op imellemtiden, men ville ikke kaste sig ud i noget længerevarende spil, da han havde planer om at spille Perikles med nogle af personerne fra Amun-Re bordet.
Vi tog så fat i nogle af de hurtige spil, mere præcis Blokus, og Set.

Amun-Re bordet blev færdig, og som så ofte før, kunne man høre Ken beklage sig over hvor dårligt og ulogisk alle andre spillede, og at det var skyld i at han ikke vandt.

Rasmus, Peter, Poul og Teis samlede sig om Perikles – hvilket resulterede i at Peter resten af aftenen citerede 90% af manuskriptet fra filmen “300” – nemlig ved at råbe “Spaaaaarta”.

Det mere fredelige bord bestod af Jorid, Ken og jeg – og jeg lokkede dem til at spille Mykerinos. Ken havde ikke prøvet det før, så der skulle en hurtig regelforklaring til.
Igen kom jeg godt fra start, og der blev ikke givet ved dørene, selv om Ken var på bar bund. Så allerede efter første runde kunne man høre Ken mumle noget om hvor meget vi spillede imod ham, og hvor meget vi udnyttede at det var hans første spil. Hvis der er nogen som læser dette og tænker “Ej, det var da synd for Ken” – så er det ganske enkelt fordi i ikke kender ham. Han ville have gjort præcis det samme 🙂

Da spillet sluttede, kunne jeg glæde mig over en overbevisende sejr – hvorimod Ken kunne fortælle lange historier om hvor skod spil han synes det var.

Jeg sluttede af med 2 spil “Aton” mod Jorid.
Aton er et 2-personers area-control spil, som jeg synes fungerer rigtig godt. Spillet har 4 forskellige win-conditions, og man er derfor ofte nødt til at vurdere, om man skal optimere sin egen position, eller ødelægge den win-condition modstanderen ser ud til at arbejde sig hen imod.
Jorid vandt det første spil, men jeg fik revanche i spil 2.

Klokken var blevet mange, og jeg besluttede mig for at finde en bus som kunne køre mig hjem. Perikles bordet var endnu ikke færdige da jeg forlod klubben.