I Puerto Rico styrer hver spiller en koloni som de i løbet af spillet skal opbygge til at være den bedste. Det gøres ved at lave plantager i landområdet til at producere råvarer, bygge produktions bygninger i by området som kan forbedre værdien af råvarer og handelen og endeligt at udskibe varer til hjemlandet. Undervejs i spillets runder skiftes spillerne til at påtaget sig forskellige roller (f.eks. captain eller builder) som er med til at definere deres egen strategi og fratage modstanderne deres muligheder.
Spillere: 3-5
Spilletid: 1½-2 timer
Kompleksitet: normal
Prisklasse: 250-350kr
STRATEGI GUIDES
The Large Warehouse of Puerto Rico Knowledge
En af brugerne på BoardgameGeek har skrevet en kæmpe guide til alle aspekter af spillet. Her gennemgås både alle roller og bygninger i spillet for at analysere deres styrker og svagheder. Der udover kommer den ind på strategier til valg af roller og bygninger i forskellige faser af spillet.
UDVIDELSER
Gratis udvidelse fra Rio Grande Games
Rio Grande games har været flinke nok til at lave en gratis udvidelse, som tilføjer flere bygninger til dette dejlige spil. Det eneste man skal gøre er at downloade og printe to ark med nye bygninger og lime dem fast på noget passende karton. Inkluderet er også detaljerede regler for bygningerne og hvordan de kombineres med det eksisterende sæt.