Viking-Con 27 søger turneringsledere

Viking-Con 27 afholdes den 10.-12. oktober 2008. I den forbindelse er der brug for turneringsledere til de mange brætspilsturneringer, det kunne være dig!Udbuddet af brætspilsturneringer på Viking-Con baserer sig på hvilke spil turneringslederne ønsker at holde turneringer i. Det kræver ikke særlig meget at holde en turnering, blot viljen og naturligvis kendskabet til reglerne i det spil man ønsker at afholde turnering i.Som turneringsleder får man muligheden for at promovere et spil man selv synes godt om, man får tiltrukket nye potentielle medspillere (modspillere) og man får en særlig første prioritet i lodtrækningen omkring turneringspladserne på Viking-Con.Hvis du kunne have lyst til at arrangere en turnering, eller bare gerne vil høre hvad det kræver, så skriv til os på strategi@viking-con.dk.Hvis du gerne vil vide mere om Viking-Con er du også velkommen til at skrive eller kigge på www.viking-con.dk.Mvh Uffe Gram Christensen, Strategispilsudvalget for Viking-Con 27

Skriv et svar