Jeg havde medbragt det nye Age of Empires III af Glenn Drover i håb om jeg kunne finde et par spillere, som ville prøve kræfter med det.
Det var i forvejen blevet rigtigt godt modtaget på Boardgamegeek, hvor man kunne høre sætninger som: ”Det nye Puerto Rico, en klar første plads og bedste 2007 spil.”
Jeg var spændt på, at se om der var noget snak om al den hype og havde af samme grund ikke sat mine forventninger for højt, for ikke at blive skuffet.
Vi fik hurtigt samlet til et 4-personer spil (man kan spille op til 5 (6 hvis man har købt af Eagle Games)), som bestod af Peter, Søren, Rasmus og undertegnet.
Vi gennem gik reglerne, som falder hurtigt på plads når man kan overskue spillet, og var i gang efter 20 minutter.
Spillet handler om koloniseringen af Amerika, hvor de ledende opdagelse magter (Holland, England, Frankrig, Portugal og Spanien), kæmper om først, at være de dominerende når det drejer sig om besættelse og handel.
Spillets mekanik kan minde lidt om Pillars of the Earth og Caylus, på den måde, at hver spiller placere deres mænd i forskellige event bokse og når alle er placeret, eksekveres de i en fastlagt rækkefølge.
Dette resulterer i et multiscorings system, hvor det er muligt hive point hjem på flere forskellige måder eller kombinere dem.
Nedenstående er en kort gennemgang af hver eventboks for at give en fornemmelse af spillets stil.
Det er disse felter, hver spiller på tur placere en mand i og derved konkurrerer om, at opnå den mest favorable plads når feltet eksekveres.
Initiative:
Den rækkefølge, som spillernes kolonister placeres i, giver tur rækkefølgen i næste runde. Fordelen ved at være først til at placere giver sig selv men yderligere giver det penge i nuværende tur.
Jo længere man venter med ens tur jo flere penge får man ud af det.
Colonist Dock:
De mænd, som placeres i dette felt må på tur ankomme til et nyt opdaget land i den nye verden. Ud over, at der er begrænset plads på skibet, så er rækkefølgen også yderst vigtig. Den person, som først har 3 mænd i landet får en handelsvare og muligheden for victory point.
Trade goods:
I dette felt må man i rækkefølge vælge en af de tilbudte handelsvarer. Kombinationer af handelsvarer giver penge.
Her genser vi Indigo i bedste Puerto Rico stil 🙂
Merchant Shipping:
Et af de felter, som man skal passe på, ikke at kvaje sig på. Her er det kun den spiller, som har flest mænd, som får en fordel. Resten af spillernes mænd er brugt forgæves.
Til gengæld modtager vinderen et handelsskib, som fungere, som en ”joker” når man skal lave kombinationer af ens handelsvarer.
Capital buildings:
Spillere som har placeret en mand her må på skift købe en bygning, som giver en øjeblikkelig eller længere varende fordel.
Discovery:
(Her ryger den politiske korrekthed, dog kamufleret i en noget forenklet mekanisme)
Dette er den eneste boks, som man selv bestemmer, hvornår skal afvikles.
De mænd man placere her kan (når man har nået et passende antal) prøve at opdage en ny region i det nye land.
Har man flere mænd med sig end der er indfødte, overtager man landet og plyndre deres skatte.
Specialists:
Ud over, at der er basisenheden af mænd (kolonister) kan man også genererer specialenheder, som giver visse fordele.
Ved at placere ens mænd bliver de lavet om til specialenheder, til brug i næste runde.
Specialenhederne er:
-Missionary: Konvertere en indfødt til en alm. Kolonist.
-Merchant: Giver penge når han ankommer til det nye land.
-Soldier: Kan fører krig mod de andre spillere (mere herom om lidt)
-Captain: Tæller som to enheder når man afvikler Merchant Shipping og Discovery.
Warfare:
Denne boks giver mulighed for, at fører krig mod en anden spiller i det nye land. Således kan man ændre på antallet af kolonister i en region og opnå domination, som igen giver victory point under scoringen.
Spillet kører i 8 runder, hvor der er scoring 2 gange undervejs og en tredje efter 8. runde.
Der er mange måder, at på point på, hvilket godt kan virke lidt famlende i de første par runder men derefter var det klart, hvad der skulle gøres…Slå på Rasmus!
Rasmus vandt spillet, efterfulgt af Søren, og Peter & jeg på en delt sidsteplads.
Jeg var meget tilfreds over spillet og det skal helt sikkert prøves igen.
Alle spillere er hele tiden involveret i spillet, hvilket giver et pænt flow og der er mange beslutninger at tage hver runde, så både strategi og taktik er nødvendigt.
Jeg fornemmede at alle syntes, at det var et godt spil, som de havde lyst til at prøve igen, hvilket jo altid er et godt tegn.
Jeg skal dog lige advarer mod begrebet ”analysis paralysis” som måske godt kan komme til, at forkomme (Rasmus!!!)
God rapport, som giver en udmærket fornemmelse både for spillet selv, & for vor oplevelse af det sidste tirsdag.
Spillet er ikke verdens mest innovative (dygtig kombination af mange velkendte elementer), men det er afgjort spændende & underholdende.
Der er altid mindst 2 lakmusprøver ved et nyt spil:
1) Vil man spille det igen? You bet. Jeg brænder efter at få revanche over Rasmus, & håber vi kan spille allerede næste tirsdag.
2) Vil man selv ud at købe det? Nej for mit vedkommende, i hvert fald ikke indtil videre. Dertil er der for mange velkendte elementer.
Jeg tror heller ikke, at jeg skynder mig ud og køber det. Jeg synes det er overraskende godt (meget euroagtig), men jeg kan fint leve med at det kun er Tobias’ spil der kommer på bordet. ;o)
Jeg giver jer gerne revanche, og skal nok undlade at gøre opmærksom på at jeg fik flere point end Tobias og Peter tilsammen.
Det lugter af en revanche på Tirsdag. og du skal ikke tro, at vi slår på dig fra starten med de udtallelser 🙂
Det lyder som et spil jeg helt sikkert skal prøve!!! 🙂