Revolution (F. Tresham, 2004) skiller sig dramatisk ud fra det middelmådige, & er en oplevelse der nok bør prøves, selv af de der ikke som udgangspunkt brænder for lange, tunge grand strategy spil.

Det betyder ikke at der ikke var omkostninger ved vor fælles premiere i KBK i går. Reglerne – som jeg stadig mener er ret enkle i det lange løb – var i første omgang yderst krævende at fordøje. I går brugte vi 3 timer blot på dem, fra 1300 til 1600, inkl et tvingende nødvendigt prøvespil. Det “rigtige” spil begyndte kl c1600, & sluttede kl c2230 – altså 6 fulde timer, når regelforklaring & aftenmåltid er regnet fra.
Imidlertid gik turene hurtigere & hurtigere, & vi regnede ud at et efterflg spil, også med 5 ud af 5 spillere, kunne koges ned til 4 timer. Meget kortere bliver det næppe.

Så det skal man altså være forberedt på.

Om selve spillet vil jeg kun sige at der er tale om et på en gang raffineret & råt area control spil, men nogen militær & økonomisk indflydelse. Det simulerer, abstrakt men tematisk fuldt troværdigt, det fremtidige Hollands & Belgiens 80-årige kamp for uafhængighed gennem renæssancen & 30-års-krigen. Det involverer således op til 5 politiske faktioner (spillet af 2-5 spillere) med varierende mål & strategier.

Trods meget enkle byggeblokke – for det meste counters der er politiske på den ene side & økonomiske på den anden, men som tjener et utal af forskellige formål – udtømte ingen af os blot halvdelen af spillets muligheder. Vi spillede så godt vi kunne med lav indsigt & information. Jeg var så heldig at få storbyer (Cities) hurtigt, & bruge dem på at producere så mange penge som muligt, med hvilke jeg købte hære som jeg brugte, først meget offensivt, & efter visse centrale erobringer, defensivt, konsoliderende, & kun gradvist udvidende. Jeg lagde megen vægt på at samle én forbundet territoriemasse, & ikke have et mylder af ulevedygtige ”kolonier” i øst & vest. Antageligt af denne sidste grund vandt jeg spillet, nært efterfulgt af Rasmus. En sejr der kostede mig en dundrende hovedpine, & følelsen af at have været i nærkontakt med en kolos.

Som konsekvens mente jeg i går at have “cracked” spillets hemmeliged, men efter at have sovet på det, er jeg kommet alvorligt i tvivl. Mest pga af de mange i går uprøvede muligheder, bla de voldsomt avancerede mekanismer for støtte fra fremmede magter (franskmænd, jesuitter, østrigere, engelske handelsmænd, osv), som vi kun lige berørte, & nok uden den helt store finesse.

Alt i alt et spil & en session der igen bekræftede at “you get what you give”. En krævende investering af tid & omhu, der avler en højere oplevelse – måske med langvarige muligheder.

8/10 på BGG indtil videre.