Ted Raicer’s Paths of Glory (PoG)

Dette spil fra 1999, udgivet af GMT-Games, giver to spillere mulighed for at gennemspille Første Verdenskrig fra Von Schlieffen planens overraskelsesangreb på Belgien til krigens afslutning i 1918.

Spillets mekanik er baseret på det såkaldte “card-driven” design, som først så dagens lys i spillet We the People. Hjertemekanismen er action-kortene, som hver især beskriver en bestemt historisk begivenhed, som man kan fremkalde ved at spille kortet i sin tur. Disse kort skal dog ligeledes bruges til samtlige andre aktioner man som spiller ønsker at udføre: Aktivere hær eller corps-enheder for movement eller angreb, strategisk repositionering, genopbygning af nedslidte eller eliminerede hære, samt diverse kamprelaterede events (som fx giftgas, luftherredømme, eller historiske berømte generaler), som kan give en fordel i et specifikt slag.

En særlig kommentar til kortsystemet er, at, i modsætning til flere af de andre kortdrevne spil hvor man trækker fra samme deck, har man i PoG hvert sit, hvilket oven i købet er inddelt i 3 under-kategorier: Mobilization, Limited War samt Total War. For at avancere og tilføje de nye kort (Limited og Total War-kortene) kræves det, at man spiller visse kort som events som giver “war-status.” Dette tilføjer spillet endnu et lag, idet man oftest fokuserer på sine (og modstanderens) enheder på brættet som et udtryk for krigens gang, men konstant tvinges til at skele til sin war-status, hvor det for alt i verden gælder om ikke at falde for langt bagud i forhold til modstanderen.

PoG er et meget vellykket spil i serien af card-drivens, og som spiller sidder man konstant og afvejer hvordan et kort bedst gavner den situation man befinder sig i. Man vil altid “mere” end man reelt har strategisk overskud til at gøre, og da spillet omfatter hele Europa samt Mellemøsten er der altid et geografisk område man kan presse modstanderen på, hvis man selv er presset på en anden front.

Spillepladen er flot og indbydende, og det benytter sig af det såkaldte “point-to-point” princip:

Geografien har stor strategisk betydning, men er anderledes indbydende end visse hexagon-type spil, og har vist sig overordentlig levedygtig og populær. PoG opererer med et sæt supply-regler som har stor betydning for begge spilleres strategiske råderum, da man altid er nødt til at sikre sine forsyningslinier – hære som mister disse, risikerer at blive elimineret fra spillet permanent! Konventionen blandt gentlemen er dog, at man giver sin modstander fair “out-of-supply-advarsler,” således at spillet ikke slutter ved at hele den franske front sættes permanent ud af spillet.

Kampsystemet er baseret på en såkaldt “combat fire table,” som har den store force, at resultaterne i højere grad matcher styrkeforholdet hærene imellem. Andre af de kort-drevne GMT-spil benytter andre kampsystemer, som, om end de bredt betragtet (fx i løbet af et helt spil) producerer “statistisk korrekte” resultater, stadigvæk indeholder mulighed for “freaky” resultater, hvilket PoG strengt taget ikke gør. Det betyder ikke, at held ikke spiller en rolle i dette spil, men det er i højere grad et spil-design, som inviterer til kommentaren: “Luck is what you make of it.”

Reglerne er repræsentative for genren – spillets mekanik har en intuitiv kvalitet, og om end man skal igennem de ca. 20 siders regler, er det ganske taknemmeligt at gå til. Det er lidt værre med undtagelserne til en del af reglerne, men regelbogen er klart formuleret såvel som struktureret. Der vil forekomme regelefterslag de første mange gange man spiller spillet, men der er ligeledes en veludviklet FAQ, hvor man kan finde svar på stort set alle spørgsmål.

Spillet er relativt langt – et spil som går til runde 20 (November 1918) kan sagtens tage i nærheden af 12 timer. Ofte vil man have fundet en vinder inden da, men adskillige spil vil ikke nå en afgørelse før sidste time. Der findes turnerings-scenarier, som jeg dog ikke selv har afprøvet – disse skulle kunne spilles på 3-4 timer. Alternativt findes der o­nline versioner af spillet – både realtime og play-by-email, som begge fungerer rigtig godt.

Har man lyst til at stifte bekendtskab med de kort-drevne spil, er PoG et oplagt bud. Det er ikke det mindst komplicerede af dem, men det er til gengæld det bedste.