Jeg ankom lidt klokken 18:00 i år. Når man er vant til conner i Jylland, hvor der allerede ved 16-17 tiden kommer godt gang i tingene, var det en lidt mærkeligt at opleve connen som halvtom og sløv så kort tid før spillene skulle begynde. I løbet af den næste times tid kom der dog væltende ind med mennesker og den sædvanlige con stemning indfandt sig.
Jeg ankom lidt klokken 18:00 i år. Når man er vant til conner i Jylland, hvor der allerede ved 16-17 tiden kommer godt gang i tingene, var det en lidt mærkeligt at opleve connen som halvtom og sløv så kort tid før spillene skulle begynde. I løbet af den næste times tid kom der dog væltende ind med mennesker og den sædvanlige con stemning indfandt sig.

Igen i år havde klubben et lokale på connen. Vi fik dog ikke gjort så meget ud af det, men det fungerede som rammen om et par turneringer i løbet af weekenden.

Første spil for mig var Ursuppe fredag aften. Efter at have hørt både en masse godt og lidt skidt om spillet var jeg spændt på at prøver det. Før turneringen var det som slog mig at de tilmeldte her var en helt anden type en man f.eks. ser til Puerto Rico eller Settlers. Der var mange unge spillere og det var klart en en del kom for at spille som ren underholdning ikke for at vinde, så vidt jeg kunne vurdere var der også meget få som overhovedet havde prøvet spillet før. Selve spillet var ret sjovt men desværre klarede jeg mig ikke godt og gik derfor heller ikke videre.

I stedet kunne jeg gå over til “Heksens Hule” nyde en af deres hjemmebagte kager og espresso – der absolut var værd at betale for.

Lørdag formiddag startede ud med San Juan. Efter at være blevet lidt træt ad den megen analyse i Puerto Rico glædede jeg mig noget med samme tema men mere “light”. Til turneringen var der mødt 20 spillere op. I modsætning til Ursuppe var deltagerne her i højere grad “spilnørder” og en del kendte også reglerne. Da San Juan jo er et forholdvist hurtigt spil nåede vi fire indledende runder inden der til sidst var en finale. I de indledende runder klarede jeg mig bedst af alle spillere, på trods af at have startet turneringen uden at kende reglerne. Før finalen
var jeg lidt spændt på om jeg nu stod til at tabe grueligt til en flok San Juan hajer. Finalen sluttede dog fint med at jeg efter at havde en god position 2/3 inde i spillet kunne slutte med en komfortabel sejr og gå fra turneringen med en gul vindertrøje.

Om eftermiddagen stod den på Memoir 44. Endnu et spil jeg ikke kendte men har haft lyst til at prøve i et stykke tid. Her var deltagerne en blanding af folk som kendte spillet godt og så en del som bare var tiltrukket af temaet om 2. Verdenskrig. Med 20 spillere som skulle spille 1 mod 1 var der rimeligt mange borde i brug. I den indledende runde skulle spilles to scenarier designet specielt til Viking Con. Da hvert scenarie skulle spilles både som tysker og allieret blev det til fire spil i den indledende runde. Desværre havde nogen spil det med at trække ud. Derfor måtte jeg i panik løbe ud efter aftensmad midt i det sidste spil og endte med først at få afsluttet den indledende runde næsten en time efter at spilleblokken var slut. På det tidspunkt stod det klart at jeg faktisk havde klaret mig rigtigt godt og ville havde været i finalen hvis ikke jeg havde tabt på 2. niveau af tiebreakers. Under alle omstændigheder var det er sjovt spil og noget bedre en forgængeren Battle Cry, som jeg fik prøvet mod Teis søndag.

Søndag var det den længe ventede Ricochet Robot turnering der var på programmet. Jeg vil ikke uddybe Teis’ udemærkede beskrivelse yderligere end at sige jeg nu godt kan forstå hvorfor det ikke er sjovt at spille med nogen der er meget bedre end en selv – i finalen fik jeg simpelthen ikke en ben til jorden.

Så er årets Viking Con 24 slut. Det blev til en masse timer med både gamle kendinge og helt nye spil.Da programmet, for et godt stykke tid siden, dumpede ind af min brevsprække blev det nærstuderet, og jeg kom frem til, at det var et bedre program end sidste år!

Dog manglede der min egen favorit: Advanced Civilization. Panikken bredte sig dog ikke, der var jo mange andre gode spil!Jeg kom frem til at jeg skulle spille Byer & Riddere, A Game of Thrones, Britannia, Call of Cthulhu og Ricochet Robots. Planerne blev dog ændret en smule, da Game of Thrones og Britannia blev skrottet fordi der kom en poker-turnering i vejen….
Da jeg ankom til årets Viking Con lignede alt sig selv. Butikker, spille-lokaler, ludotek, “kantine” og en masse flinke mennesker man ser år efter år 🙂

Byer & Riddere var første spil. Turneringen var delt ind i en kvart-finale, semi-finale og finale. I kvartfinalen spillede jeg sammen med 2 venner, hvor jeg “desværre” slog Anders Reske ud – 2 gik videre til semi-finalen. I denne gik jeg videre til finalen sammen med Jesper Møller Pedersen.

Finalen var lidt speciel. Turnerings-leder Martin ville prøve noget nyt, og han lagde brættet så de 5 ressourcer lå i 5 klumper. Dermed kunne man højest få 4 forskellige ressourcer fra start af. Det udviklede sig til et utroligt interessant spil hvor det bølgede frem og tilbage. Til sidst løb jeg af med sejren foran Jesper Møller Pedersen og Anette Debel Holm. Sejr i kvart-finalen, semi-finalen og finalen i første turnering kan man ikke klage over. En gul trøje var i hus 🙂

Næste dag stod den på live-poker turnering med 140 deltagere på Charlottenlund travbane. Jeg røg desværre ud da der var ca. 25 tilbage. Om aftenen var jeg tilbage på Viking Con og skulle spille Call of Cthulhu! Da jeg så, at mange af de flinke mennesker jeg er kommet il at kende, var meldt til Battle Cry, besluttede jeg dog at spille dette i stedet. Her blev det ikke til en finaleplads, men spillet var sjovt og skal helt sikkert prøves igen.Om søndagen stod menuen på Connens vigtigste spil: Ricochet Robots!

Da jeg dukkede op kl 11.55 var Turneringsleder Peter ved at forklare regler til en enkelt person, som ikke havde prøvet det før. Derudover var Søren Busch til stede. Ikke det store fremmøde! Da turneringen skulle i gang var vi dog nået op på 6 hvoraf den ene var Battle Cry turneringsleder Uffe.Det blev besluttet at vi skulle spille 3 indledende spil i 2 grupper af 3 personer. Søren og jeg kom i forskellige grupper. To personer fra hver gruppe ville så gå videre til finalen. Vi spillede altså ikke om at gå videre, men om ikke at ryge ud ;)Der blev virkelig tænkt – og tænkt hurtigt!

Ved mit bord viste Uffe sig hurtigt at være en haj til Ricochet Robots, men efterhånden begyndte jeg at følge med, og det endte da også med at vi to gik videre til finalen!Søren gik også videre til finalen, og den blev spillet endnu mere hardcore end de indledende spil. Her blev der vendt to mål-markører hver gang – så man skulle altså have to robotter i mål på en gang. Dette satte hjernen på en ekstra prøvelse, som Uffe viste sig at være den bedste til at klare. Søren og jeg blev nr. 3 og 4…. Men sjovt var det :))Alt i alt var det en god Viking Con 24 – min 9. Viking Con. Jeg fik 5 nye spil med hjem efter at Faraos Cigarer havde nedsat deres spil-udvalg med 50% – jeg fik en gul trøje – og jeg fik mødt mange af de flinke folk man kun møder denne ene gang om året 🙂

Så er de første par billeder fra Viking Con 2005 lagt på sitet. Direkte link her Nu med billeder fra fredag, lørdag og søndag. Billederne fylder en del, så hav tålmodighed.

Til denne tirsdag havde jeg aftalt med Sune at spille War of the Ring. Det er ikke for meget at sige, at jeg synes meget godt om spillet, og egentlig anser det for et af de bedste spil jeg har købt i årevis. Så det er fantastisk at få mulighed for at spille det en gang imellem.

Sune og jeg fik overraskende nok selskab af Ken, der ikke havde spillet War of the Ring før, men gerne ville prøve. Om det bare var fordi Rasmus samtidig var i gang med at forklare reglerne til Chinatown (som, mens det sikkert er et fint spil, ser skrækkeligt kedeligt ud), skal jeg ikke kunne sige. 🙂
War of the Ring er egentlig et ret komplekst spil, hvis man bare betragter mængden af regler. Derfor tog det også en del tid at forklare reglerne for Ken (hvilket havde den positive sideeffekt at jeg lige fik repeteret dem overfor mig selv), men heldigvis er det for WOTR’s vedkommende sådan, at spillet kører enormt glat derefter, og det tager ikke mere end en tur eller to, før man er fortrolig med regelmekanismerne.

Sune ville gerne spille de gode, så Ken og jeg delte de onde mellem os, med Ken som Saruman og øster-/sønderlændigerne, og med mig som onde, onde Sauron. Ken havde spurgt til spillets balance, og jeg havde svaret at den eneste konstante ubalance er, at jeg altid taber. 🙂

Lettere inspireret af strategiartikler på nettet, besluttede jeg at dele Mordors styrker, og lede en hær nordpå mod Dale/Erebor/Woodland Realm området, mens en anden hær, støttet af Kens sønderlændinge angreb Gondor. Samtidig skulle Ken så opbygge Isengards styrker, og lave det obligatoriske angreb på Rohan.

Helt efter planen gik det dog ikke: Ken og jeg slog enormt mange character og event dice i de første ture, så mobiliseringen af de ondes styrker gik meget langsomt. Det tog en evighed at få Saruman og The Witch King i spil (det kræver 4 muster-terninger, uha-uha!), og endnu længere tid at få rykket Mordors hære ud af Mordor…

Samtidig gik det hele fint for Ringens broderskab: Først et felt syd for Lorien gik det lidt galt, da tre medlemmer pga. en event blev tvunget til at forlade broderskabet. Frodo & co kunne dog glæde sig over stadig at ligge på 0 corruption, så helt slemt var det ikke.

Erobringerne begyndte at indfinde sig, men det gik langsomt: Første sejr var sønderlændingenes relativt fredelige besættelse af Pelargir (1 VP). Dernæst fulgte Dale (2 VP) og Helm’s Deep (4 VP). Og herefter gik det egentlig lidt i stå, idet jeg med fantastisk usandsynlige slag var ude af stand til at bringe Minas Tirith til fald før meget sent, hjulpet af stadige strømme af forstærkninger til at erstatte mine tab (6 VP). Sidste i spillet sendte Ken en ekspeditionsstyrke til The Shire, som den prompte indtog (7 VP).

Vores snedige plan var nu at bringe erobringerne til ende ved at lade Sarumans styrker tage Edoras, mens jeg koncentrerede mig om Erebor, men det var for sent og blev for halvhjertet: Kens styrke i Rohan præsterede at tabe slaget om Edoras, og jeg nåede kun lige at igangsættet belejringen af Erebor, da Frodo (sikkert lystigt fløjtende med sine 4-5 corruption points) uden problemer kastede Ringen i ilden. Turen gennem Mordor havde været omtrent så stressende som en shoppingtur på Strøget, så med kun 7 VP, og en frisk Frodo ved vejs ende, var spillet ikke engang tæt denne gang…

Og det er jo så her, jeg bør komme med mit balance-hyleri. 🙂

For lad os se det i øjnene, balancen i et tre-personers spil bliver i hvert fald rykket markant til de godes side i forhold til spillet med to spillere. Den store forskel er koordineringen mellem de ondes styrker: Dels kan de onde ikke koncentrere deres terninger på en front: Man skal død og pine dele dem op mellem de forskellige fraktioner. Desuden har det også en stor betydning for de ondes eventkort, som nu bliver meget, meget sværere at få timet rigtigt. Om fire-spillers versionen vil ændre meget på balancen, tvivler jeg på. Godt nok bliver de gode også delt op på to spillere, men da de gode alligevel er langt mere reaktive, for ikke at sige passive, og da begge de gode spillere stadig kan aktivere broderskabet, kan jeg ikke se det er det store problem.

Men en god ting ved War of the Ring er, at selvom man taber er det sjovt alligevel! Så jeg er altid frisk på et spil mere. 🙂

Klokken 17:30 indfandt jeg mig i KBK, hvor Rasmus, Ken og Søren allerede var i fuld gang med cola og fastfood indtagelse.
Snart fandt vi ud af at vi skulle spille et hurtigt Alhambra.
Reglerne blev forklaret for undertegnet og en nyankommen norsk jente ved navn Jorid der havde lyst til at se hvem vi var.
Netop som Rasmus blev færdig med at forklare reglerne, dukkede Daniel op og var frisk på at spille med. Han skulle bare lige have forklaret reglerne…Der opstod herefter en fælles enighed om, at han ville få dem undervejs!
Jeg vandt spillet, hvorpå Ken og Rasmus lige måtte forsikre alle om, at dette spil drejede sig om held og ikke kunnen.

Fremmødet i KBK var nu efterhånden oppe på en halv snes stykker og efter et lettere slagsmål om hvad der skulle spilles endte valget på:

Cities and Knights of Catan, The

Deltagere: Daniel Jacobsen (vinder), Teis Jacobsen, Jesper Møller Pedersen og Søren Busch-Knudsen

Og

Tower of Babel

Deltagere: Kasper Borup, Rasmus Hviid, Ken Andersen, Tobias Næsborg og Jorid Birkelund Sørli

Rasmus forklarede regler og spillet var i gang (Med et “ikke-forstået-reglerne”- træk, som gav alle andre end mig point.)
Kasper synes nu, at han ville byde vores nye gæst Jorid velkommen og forsøgte sig med en norsk sætning. Han blev imidlertid skarpt sat på plads med et “Det er svensk.” fra Jorid.
Han fik dog oprejsning lidt efter da han vandt første spil.
Spillet forsatte, og Ken følte nu, at det var hans tur til at prøve sig med norsk.
Ken lyste af stolthed da det blev bekræftet, at det faktisk var norsk og jublen (Kens) ville ingen ende tage, da han derefter vandt det i gang værende spil. I en rus af euforiserende sejrsglæde måtte Ken slutte af med endnu en norsk sætning, men måtte denne gang nøjes med et latterbrøl fra resten af bordet da det var klingende svensk.

Herefter sluttede vi af med et spil “China” (dog uden Kasper), der blev vundet af Jorid og med os andre på en delt 2. plads.
Jorid og jeg takkede af (Settlerne var endnu ikke færdige) og et par hurtige “For Sale” sluttede aftenen af for de resterende.

Hej vi er et par “gamle” rutinerede spiller som er i ghang med at arrengeret DK mesterskabet i Axis & Allies 2006, i samarbejde med wizards of the coast .. så KBK begynd at træne jeres bedste spille op… vi gør også lidt reklame på viking con. vi ses…

Ken og jeg havde aftalt at mødes tidligere og spille lidt Zertz. Sjovt, men ikke særligt udfordrende var det ikke, da Ken tabte 6 spil i streg.

Efterhånden dukkede der flere op og det lykkedes mig at sælge ideen om at spille Shark med begrundelsen: ”Det er en Acquire-klon hvor man kan være o­ndere mod hinanden”.

Efter terningerne var rullet og o­ndskaben havde udfoldet sig – kunne Ken kalde sig sejreherre. Helt i overensstemmelse med spillets ånd sad Ken og pegede fingre af folk og gabte op som han plejer.

Efter det delte vi os i to grupper. Auktionsnørderne spillede det Tower of Babel. Gruppen af wanna-krigsspillere, forvildede og forvirrede rollespillere samt folk der vidste bedre kastede sig over Serenissima. Modsat sidst fik Anders forklaret reglerne rigtigt denne gang. Om det gjorde spillet til en bedre oplevelse står hen i det uvisse, men Søren vandt.

Efter de to spil Tower of Babel, samt en lille forelæsning fra Paul i skattetænkning, forlod Glistrups åndelige arvtager os samtidigt med at han nynnede ”nul skat”.

Ken og jeg kastede os over Palazzo. I to hurtige spil fik Ken stryg, men umiddelbart er spillet nok ikke så velegnet til så få spillere. Det er jo også de færreste auktionsspil der fungerer fremragende med kun to spillere.

Ken valgte at trække sig efter de to nederlag Da kun Daniel og jeg var tilbage, og han længe har ytret ønske om at prøve blokspillet Hammer of the Scots – fik han sit ønske opfyldt.

Det er ikke så tit at krigsblokspil kommer på banen i KBK, hvilet er synd – da det rent faktisk er et rigtigt godt spil.

Desværre syntes Daniels kone ikke det samme, så klokken 1 blev han beordret hjem. Da skotterne samtidigt havde fået læsterlige klø, valgte han så at kaste håndklædet i ringen.

Husk sidste frist for tilmeldingen til Viking-Con er i morgen. Læs programmet her og brug
onlinetilmeldingen.

Udover de mange turneringer vil KBK igen i år have eget lokale. Så mød op og gør KBK synlig i det københavnske brætspilsmiljø.

Eller måske ikke… 🙂

Men sommerens store trend i KBK er afgjort Titan! På denne tirsdag, mindre end en måned efter sidste gang, blev det igen til et spil Titan. Deltagerne var Sune, Frederik og mig.
Den korte version: Spillet varede en 3-4 timer, og Sune vandt efter også at have stået bedst gennem det meste af spillet. Kun en gang var han ved at miste grebet om spillet, da jeg efter et par blodige kampe mod Frede endte med 400+ points og en flyvende 10’er-Titan. Sune nåede dog at fange min Titan inden den kunne lave ravage, og da jeg ikke havde rekrutteret så godt, kunne hans giant/unicorn/ranger-gruppe godt besejre mig. Kort tid efter blev Frederiks Titan fanget, og sejren var Sunes.

Efter jeg var blevet slået ud, og mens Sune og Frederik dystede færdigt, fik Rasmus og jeg taget et spil Einfach Genial. Og det blev til en overvældende, overvældende siger jeg, sejr til mig, med cifrene 7-7 (10-9 på tiebreak)! Rasmus hævder at han af pædagogiske årsager lod sig tabe, og jeg kan jo kun beundre at han er villig til at gøre det hver gang vi spiller! 😉